↩ Historieskriveren 👤Polyb fra 📌Akaia burde ►og været nævnet, ei for at ophøies som ►Sagas Ypperstepræst, thi ►han var intet mindre, men for ogsaa her at lægge Mærke til det nødvendige ►Samfund mellem jordisk Klogskab, Fordærvelse og Kraftløshed. Historien var for ham ►Intet uden et Virvar af Tilfælde, som Man ved de forrige Tiders Undervisning skulde lære at beherske. At en saadan Klogskab hverken reddede 📌Akaia fra Undergang, eller 👤Polyb fra at slæbes til 📌Rom, er begribeligt; at vor Tidsalder ophøier denne sin Frænde, er ogsaa begribeligt, og at Gud, hvis Visdom de af bare Klogskab ei kan ►erkende, gør deres Klogskab til ►Daarlighed, ved at ødelægge alle de Folkefærd, der saa godt kan sige, hvordan Man kan bestaa uden hans Hjelp: det er for en Kristen heller ikke no368gen Hemmelighed. Tidens Kloge derimod blive blinde og forhærdede ved at bygge paa Afgudstemplet, trodsende Herrens Ild og de Jordskælv som i et Øieblik fortærer hvad de gennem Aar møisommelig ►sammenkline.