Oversigt over manuskripter og tryk
Manuskripter
✂ I Grundtvig-arkivet på Det Kongelige Bibliotek, København, findes følgende manuskripter, som knytter sig til tilblivelsen af Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng (herefter forkortet: Verdenskrøniken 1812).
Signatur | Type | Indhold |
Fasc. 151.4. | udkast | fortalen |
Fasc. 165.b.2 | udkast | fortalen, “Om Historien” |
Fasc. 165.b.12 | udkast | fortalen |
Fasc. 209.12 | forarbejde | oversat uddrag af korstogskrøniken “Gesta Francorvm, et aliorvm Hierosolymitanorvm” i ►Bongars 1611, s. 1 samt fortalen, bl. d3 recto |
Fasc. 209.17 | forarbejde | “Kirkehistorie 👤Schröcks [bind] 30”: ekscerpter fra ►Schröckh 1800. Ekscerpterne er bl.a. anvendt i Verdenskrøniken 1812, s. 402 |
Fasc. 209.20 | udkast | skildringen af 👤Johannes Müller, jf. Verdenskrøniken 1812, s. 290-292 |
Fasc. 212.a.3 | forarbejde | formentlig fra 1808: oversigt over Roms historie og kristendommens oprindelse, jf. Verdenskrøniken 1812, s. 29-40, 52-57 |
Fasc. 216.1 | udkast | fortale samt afsnit i kapitlet “Første Tidsrum”. ►Bibliografien nr. 162 |
Fasc. 216.2 | udkast | “Indledning”: skabelsen, mytologiens pålidelighed samt betydningen af “det levende Ord”, jf. citatet hos ►Michelsen 1956, s. 194 |
Fasc. 216.4 | udkast | skabelsesberetningen |
Fasc. 216.5 | udkast | “Indledning”: skabelsen og Guds åbenbaring |
Fasc. 216.9 | udkast | “Indledning”: sidste udkast til skildringen af skabelsesberetningen, jf. Verdenskrøniken 1812, s. 2 |
Fasc. 216.12 | udkast | Bibelhistorien fra syndefaldet til kristendommens udbredelse |
Fasc. 219.b.2 | udkast | 1795-1799: Frankrig, jf. Verdenskrøniken 1812, s. 276-278 |
Fasc. 219.b.3 | udkast | anden halvdel af 1700-tallet: tysk åndshistorie og optakten til den franske revolution, jf. Verdenskrøniken 1812, s. 254-264 |
Fasc. 219.b.8 | udkast | 1438-1481: græsk lærdom i renæssancen, jf. Verdenskrøniken 1812, s. 96 f., 102 |
Fasc. 219.b.9 | udkast | saksernes frihedskamp, jf. Verdenskrøniken 1812, s. 60 f. |
Fasc. 225.3 | forarbejde | ekscerpter med dansk oversættelse fra en korstogskrønike i ►Bongars 1611, s. 632-640, muligvis anvendt i Verdenskrøniken 1812, s. 73-76 |
✂ Værkets lange tilblivelse fra 1808 til 1812 er undersøgt i ►Michelsen 1956 (i ►Registranten omtalt som “Michelsen III”, “3. del af Michelsen” m.v). Det genetiske forhold mellem de seks enheder fra fascikel 216 behandles i ►Michelsen 1956 s. 183-198.
Førstetrykket
✂ Nummer i ►Bibliografien: 189.
✂ Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng blev trykt i København hos C. Græbe og udgivet på Andreas Seidelins Forlag. Værket udkom den 30. december 1812 ifølge annoncen i ►Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger (Adresseavisen): “Prisen er 6 R[igs]d.[aler], indb.[undet] 7 Rd. 1. M[ar]k. og heftet 6 Rd. 3. Mk.” Oplaget blev angivet til 450 eksemplarer i et brev fra Grundtvigs ven og redaktør af værket, 👤Povel Dons fra 12. januar 1813 (►Køster 1875, s. 106). Dette oplag var allerede ved at være solgt, så 👤Dons og 👤Seidelin opfordrede Grundtvig til at udgive et nyt oplag. Grundtvig afviste forslaget og opgav også sin oprindelige plan om at udgive en bearbejdet udgave.
Bibliografisk beskrivelse
De anvendte eksemplarer
- Grundtvig-Biblioteket, katalognr. 3.2, ex 3. Beskåret og indbundet eksemplar.
- Grundtvig-Biblioteket, katalognr. 3.2, ex 1. Beskåret og indbundet eksemplar.
- Det Kongelige Bibliotek, København, 30:1, 61 8o, stregkode 113018013515. Beskåret og indbundet eksemplar.
✂ Eksemplar 1 er valgt som grundtekst og har afgivet faksimiler til udgaven. Den følgende bibliografiske beskrivelse tager udgangspunkt i eksemplar 1.
Formler
✂ Format: 8o.
✂ Eksemplaret er beskåret og måler ca. 175 × 102 mm.
✂ Kollationsformel: 18 (± 12), 28, 32, A-Y8, Z6, Aa-Cc8, Dd4 (Dd4 + 1).
✂ Signaturformel: $2 signeret (-22, -32 -Dd2).
✂ Pagineringsformel: [8], I, II-XXVIII, 1, 2-363, 364, 365-422 (321-324 fejltrykt som 221-224) [= XXXVI, 422].
✂ Bogen består af 3 præliminære læg, hvoraf det første er et usigneret læg på 8 blade, det andet er et signeret læg på 8 blade og det tredje er et signeret læg på 2 blade. Derpå følger 22 læg a 8 blade, et læg på 6 blade, 3 læg a 8 blade samt 1 læg på 4 blade med et enkelt løsblad hæftet på det sidste. Det andet og tredje præliminere læg bærer signatur på det første blad. De efterfølgende læg bærer signatur på de to første blade, bortset fra det sidste læg, hvor signaturen mangler på andet blad. I første læg er blad 2 med tilegnelsen indsat som erstatningsblad.
Indholdsoversigt
✂ [i] titelblad. [ii] blank. [iii] tilegnelse. [iv-viii] tilegnelsesdigt. [I]-XXVIII: Fortale. [1]-8: Første Tidsrum. Verdens Skabelses og de første 1800 Aars vigtigste Tildragelser. 8-50: Andet Tidsrum. Fra de ældste Rigers Stiftelse til Kristi Fødsel, Noget over 2000 Aar. 50-70: Tredie Tidsrum. Fra Kristi Fødsel til Gregor den syvende. 70-111: Fjerde Tidsrum. Fra Gregor den syvende til Luther. 1073—1517. 111-363: Femte Tidsrum. Fra Luther til Sydamerikas Opstand. 1517—1811. [364] blank. 365-422: Rettelser og Anmærkninger.
Papir
✂ Værket er trykt på groft papir, der til tider er meget tyndt. Der er bevaret flige af vandmærket i øverste, ydre hjørne på adskillige blade, som regel læggets to sidste.
Omslag
✂ Et beskåret eksemplar fra Grundtvig Centerets samling har sandsynligvis bevaret den forreste del af det oprindelige omslag. Omslaget er gråblåt og forstærket med pap. Blandt ejersignaturerne i dette eksemplar skal 👤Holger Begtrup nævnes. 👤Begtrups håndskrevne rettelser og tilføjelser indgik i hans udgave af Verdenskrøniken 1812 i ►Udvalgte Skrifter bind 2.
Tekstkritik
✂ Sagfejl rettes ikke; derfor er fejlagtige årstal kun rettet, hvis årstallet kan forklares som en sætterfejl og bryder skildringens kronologi. Eksempelvis rettes på side 70 ved 👤Oliver Cromwells død årstallet 1568 til 1658. For mangfoldige eksempler på fejl, se anmeldelsen af 👤Jens Møller (►1813).
Anvendt litteratur
- Adresseavisen, se ►Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger
- Bibliografien, se Johansen, Steen (1948-1954)
- Bongars, Jacques udg. (1611) ►Gesta dei per francos, Siue orientalivm expeditionvm, Et regni francorvm hierosolimitani Historia A variis, sed illius æui scriptoribus, litteris commendata [...] 1-2, bind 1. Hannover
- Grundtvig, N.F.S. (1904-1909) ►N.F.S. Grundtvigs Udvalgte Skrifter, udg. Holger Begtrup 1-10, bind 2 (1905). København
- Johansen, Steen (1948-1954) ►Bibliografi over N.F.S. Grundtvigs skrifter. København
- ►Kjøbenhavns kongelig alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger (1812), nr. 306, 30. december. København
- Køster, Kristian (1875) ►Til Minde om Povel Dons, Grundtvigs og Ingemanns Ungdoms-Ven. Et efterladt Arbejde, udg. Ludvig Schrøder. København
- Michelsen, William (1956) ►Den sælsomme forvandling i N.F.S. Grundtvigs liv. Studier over tilblivelsen af Grundtvigs historiesyn. København
- Møller, Jens (1813) ►“[Anmeldelse af Verdenskrøniken 1812]” i ►Dansk Litteratur-Tidende, nr. 25, s. 389-395, nr. 26-29, s. 405-465. København
- Schröckh, Johann Matthias (1768-1812) ►Christliche Kirchengeschichte 1-45, bind 30 (1800). Leipzig
- ►Registrant over N.F.S. Grundtvigs papirer (1957-1964), udg. Grundtvig-Selskabet af 8. September 1947 & Det Danske Sprog- og Litteraturselskab 1-30. København
- Udvalgte Skrifter, se Grundtvig, N.F.S. (1904-1909) ►N.F.S. Grundtvigs Udvalgte Skrifter