Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng

Midt under denne Digters herlige Sang, som kun Faa vilde høre, medens Vantroens Pest og Ligegyldighedens Kræft fordærvede Folket, da talte Gud saa lydelig, at alle maatte høre, enddog Faa vilde forstaa, at Røsten kom fra ham. Dennegang var det ei blot, som før, et Tordenskrald, men et Tordenslag som tændte 📌vor Frue Hus, mangen Bolig i 📌Axelstad og Danebrog paa de blaa Bølger. *1807. 📌Engellands ugudelige Høvdinge kaldte det Ret, under Venskabs Maske at overraske et fredeligt Folk, for at udvriste af dets Haand et Vaaben, der maaske kunde vorde dem farligt. En talrig Flaade udsatte Tusender paa 📌Sjællands Kyst, der ei i et heelt Aarhundrede var nedtraadt af fjendtlig Fod; hardtad den hele Krigshær stod i 📌Holsten, Landeværnet adsplittedes ved 📌Kiøge, som en Faareflok uden Hyrde, Dødsfrygt forvirrede Hjernen paa dem, som raadte i 📌Axelstad, Forbittrelsen gav Mange Mod, men Ingen Høvdingsaand; den brændende Stad, der uforstandig havde ladet sig indklemme, trodsede enstund forgæves, og maatte overgive Flaaden, som Riget kaldte sit Palladium, med al dens Redskab i Fjendens Vold. Under 👤Fjerde Frederik brændte 📌Frue Kirke med sine mærkværdige Grave, hvori Benene af alle 📌Sjællands Bisper fra 👤Palladius, og af 📌Danmarks fleste berømte Mænd i det lutherske Tidsrum, vare sankede; da blev Flaaden til intet efter en glim358rende Afsked, da uddøde, i det Hele, den gamle Kristendom. Under 👤sjette Kristian skulde Alt fornyes, Kirken opbygtes, 👤Danneskjold, Dokkens sindrige Mester, lod tømre stolte Orlogger, prud løftede sig 📌Kristiansborg paa Gruset af det gamle Slot, det skulde Kristendommen ogsaa; men Alt fra hans Dage var kun et kort og sygeligt Liv beskikket; saa Gudsfrygten, saa Kirken, saa Borgen, og saa Flaaden; Alt tyktes kun reist for at sanke Levningen af Fædrenes Aand i Fædrenes Grave. 👤Syvende Kristians Lig har ei endnu kunnet naa det nybygte Gravsted, hvor han skulde samles til sine Fædre; det hviler i 📌Rendsborg, hvor han døde faa Maaneder efter den store Jordefærd, ved hvilken en djærv Kriger, inderlig grebet, udbrød: at 📌Dannemark begrov sin Fader.