↩ 322Mange har den Mening, at naar Man kun bød en ►dygtig Slump Penge, fik Man nok en dygtig Krønike om 📌Dannemark, ja ti for een. Tykke Bøger fik man sagtens, men de som tænke, at Aand er tilfals for Penge, fordi saa Manges Samvittighed, ja deres hele Sjæl og Krop er det, skulde engang betænke, ►hvad Apostlene fordum svarede Troldkarlen i 📌Samaria, da han vilde købe Aandens Gave; ►thi Gaverne ere ►adskillige, men Aanden er den samme. Dog paa saadan Tale har de godt Folk ingen Forstand, de mene, at en god Krønike er en nogenlunde sandfærdig Fortælling om det Forbigangne, udsmykket med platte Anmærkninger og høitravende Ord; at ville spore den Usynliges Finger i Tidernes Gang, det heder Sværmeri paa deres Tunge 367 (US) maal, og er et ►vist Mærke paa forrykte Hjerner; ligefrem, enfoldig Tale heder Barnesnak, som Man i Betragtning af de uoplyste Tider kan tilgive 👤Herodot, 👤Snorro og ►de hellige Skribentere, men Ingen nuomstunder. Hvad Penge og Roes dertil kunde udrette, det prøvede 👤Suhm ærlig; thi med al sin Rigdom tiente han Videnskaberne og især ►Krøniken. Hoveder og Hænder satte han i Arbeid, arabiske og islandske Sagaer lod han trykke, sin store Bogsamling ►oplod han for Alle, og overantvordede den ved sin Død i Kongens Faderhaand. Naar denne ►Idræt vorder 📌Danmark hjertelig kær, da faaer det ►og en Krønike som er værd at læse og betænke.