↩ 356 (US) 📌Sverrig begyndte først i 👤Gustav Adolfs Dage at tage ret fat paa videnskabelig Syssel, og da var det mest Fædrenelandets Historie Man vilde ophøie. Ingen Digtere fremstode, ►uden Man dertil vil regne 👤Rudbek *født 1630. og hans ►Jævninge, som ►funde Paradiset i deres Hjem, og udsmykkede de ældste, aldeles mørke Tider med de underligste Eventyr. ►Al islandsk Skrift anmassede de sig, og skændte paa 📌Danmarks 👤Saxo, som en ublu Løgner, uden at eie et ►Blad af deres Eget, som kunde modsige ham. I det attende Aarhundrede uddøde ►det Zveibryk303ske Hus► og efter een ►Hesse kom 👤Adolf Frederich af det Oldenborgske paa Tronen, men Adelen herskede, og i den havde 📌Rusland og 📌Frankrig hvert et stort, men 📌Sverrig kun et lidet Parti. Staten blev ved sine Vaaben til Latter i Syvaarskrigen, men Folket vandt videnskabelig Hæder i 📌Europa ved tre navnkundige Mænd. 👤Olof Dalin *født 1708. gjaldt i 📌Sverrig for en stor Digter, men var dog ei ►stort mere end en vittig Versemager, derimod skattes hans 📌Sverrigs Krønike med Rette for den livlige Fremstilling, men troværdig er den ikke, og endnu mindre enten fuldstændig eller grundig. 👤Sven Lagerbring, af norsk Æt,*født 1707. skrev ogsaa en mærkværdig Krønike med Flid og Sanddruhed, men uden noget Begreb om det Aandeliges Sammenhæng med det Legemlige. Allernavnkundigst er 👤Karl Linne fra 📌Smaaland blevet,*født 1707. og det med Føie, thi han var et synderlig opvakt Hoved som forvandlede en heel Videnskabs Skikkelse 427 (VU) til det Bedre. Hidindtil havde Man, paa løselig fransk Viis, ►delt Urter og Ukrud blot efter deres Blade, men Smaalændingen kigede indenfor med klarere Øie, og fandt i ►Frugtstøvets Redskaber sandere Kendemærker. Hans Fortjeneste ►af Naturhistorien ved Ideens Udførelse maa kun ►Indviede bedømme, men Ideen kan hver se var kostelig, ►om ogsaa i Fremtiden et ►inderligere Kendemærke skulde meget forstyrre hans Anordning. Man har kaldt Svenskerne 📌Nordens Franskmænd, og vel ei urettelig, thi ligesom den nordiske Alvor 304skinner igennem deres aandelige Syssel, saaledes kundgør den franske ►Jordiskhed sig i Aandens Retning paa det i Hverdagslivet Nyttige, i Mangel paa dyb Tænkning over det Evige og i Betragtning af Poesien som Veltalenhed og ►Morskabsleg. 👤Adolfs Søn 👤Gustav den Tredie øvede selv Digtekonsten paa saadan Viis og havde adskillige Medbeilere, blandt hvilke 👤Leopold og 👤Kellgren have faaet Navnkundighed. 👤Gustav var herskesyg, tog Magten fra Adelen og vilde i Forening med Tyrkerne standse 📌Ruslands 👤Katrine i sit Løb, men hindredes ved Adelens Opstand, siden vilde han ►ved Revolusionen vendt sine Vaaben 357 (US) mod 📌Frankrig, men myrdedes af sammensvorne Adelsmænd. Han var en Søstersøn af 📌Preusens ⓘ Friederich og lignede ham i mange Dele. Hans Søn 👤Gustav Adolf var et ►synderligt Væsen, han vilde være Helt uden Mod og Kraft og, ►som det synes, Kristen uden Tro. Han modsagde 📌Frankrig, men da Freden var sluttet i 📌Tilsit, paatog 📌Ruslands 👤Alexander sig, at bringe denne sin Svoger og ►Bundsforvandte til at forene sig med 📌Frankrig mod 📌England. Det blev til Krig, og da den var uventet, den finlandske Adel tildels troløs, Kongens Planer ►daarlige og der desuden maatte strides med 📌Danmark, kom 📌Sverrig haardt i Klemme. Adelen afsatte da 👤Gustav, 👤Alexander lod sig forlige imod at beholde 📌Finland, og den tappre danske Høvding, 👤Kristian af Augustenborg ►indkaldtes til Tronfølger. Han var ei Adelen tilpas og dø305de beleilig, hvorpaa en fransk Hærfører under Navnet 👤Johan kaaredes til Kronprinds.