Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng

📌Holland hørte, saa at sige, gennem et heelt Aarhundrede ei længer blandt de Levende. Dets Købmænd indmurede sig daglig mere hos deres Mammon og bleve ved at ville tjene den og Gud tillige, det kirkelige Lærebegreb er der287for blevet saa temmelig uanfægtet, og Folket er ei blevet udmarvet ved Yppighed eller Vellyst; men det sov aldeles ind ved Piben og Pungen. Sproggranskernes lange Række udgik med 👤Hemsterhuis, og Legemets udfarne Sjæl, Frihedskærligheden, besøgte sidstegang som et Genfærd sin gamle Bolig, da nogle saakaldte Patrioter satte sig op mod Statholderen*1787. og legede siden Republikanere, da han var flygtet for Frankerne. En liden Stund havde 📌Holland 👤Napoleons Broder til Konge, som fordum 👤Maximilians Søn til Hertug, og indlemmedes derpaa i det franske Rige, som fordum i det spanske. Ogsaa her sees da den Kreds udløbet, som Troen i 👤Luthers Dage gav Folkene Mod og Kraft til at beskrive.