↩ Den Volfiske Visdom kom daglig mere i Foragt; hertil kunde det være Grund nok, at da den imod sin Natur maatte ►læmpe sig efter sin Fiende, Kristendommen, blev den et blot Spilfægterie; men det Samme var jo Skolastiken fordum, og blandt de Reformerte blev 👤Volf ved at herske det ganske Aarhundrede. Den Grundighed Pietismen havde avlet, og den daglig voxende Ulyst til dybere aandelig Grublen 398 (VU) var det som i et underligt Forbund styrtede den hos Lutheranerne, og dens Fald blev mere et Varsel for Kristendommens Undergang end for dens Seier. Den Flid og grundige Behandling af de gamle Sprog og Skrifter, som udgik fra 📌Halle, frembragte allerede der den lærde 👤Siegmund Baumgarten, som med Skønsomhed benyttede den Volfiske Visdom, oplivede ►Krønikens Betragtning og var enstund som den lutherske Menigheds ypperste Præst. ►Høiskolen 322 (US) i 📌Gøttingen var i alle Maader den Halliskes Datter;*stiftet 1734. her læste Man under 👤Gesners Anførsel, ligesom i 📌Leipsig under 👤Ernestis, de gamle Hedningers berømte Skrifter med Forstand, her fremstillede 👤Mosheim ►Kristendommens ►Sædelære, ►uden al mathematisk Pynt, og her lod det ►som alt Dunkelt, alt Stødende i de hellige Bøger forsvandt under 👤Jo242han David Michaelis’s Haand. Efter det ny Sving den tydske Aand havde taget, saae Man tydelig, at den ei ►aabenbar vilde forkaste Kristendommen, men nedbryde den under Paaskud af at gøre den fornuftig. 👤Michaelis og 👤Baumgarten, 👤Nøsselt, 👤Jerusalem, 👤Semler og med dem en utallig Skare, vilde, hver paa sin Maade, ►rime Kristendommen med Fornuften, uden dog at opgive Grundsætningen om 👤Kristi Forsoning og Skriftens guddommelige Oprindelse; men klart var det, at naar selv Kristendommens ypperste ►Kæmper ►bolede med Afguden og opofrede til hans Behag paa mange Steder Skriftens rette Mening, vilde man selv ved at træde i ⓘ deres Fodspor kuldkaste, hvad de endnu lode uanfægtet. De vare i Strid med sig selv, thi for ikke at være det, maa Man enten lade Skriften eller Fornuften raade uden Indskrænkning, og hvilket der næst efter saadanne Varsler vilde ske, var neppe engang tvivlsomt. Man gjorde 👤Kristus til en Engel, ligesom Katholikerne fordum gjorde ham til Helgen, for trinvis at kunne fornedre ham til et blot Menneske; Man ophøiede ham som Lærer, for, efter 👤Luthers Ord, at blive fri for ham som Frelser; Man formindskede Arvesynden for ei at ►have Forsoning behov; Man ophøiede Menneskets egne Kræfter og nægtede Djævelens Fristelser, for at kunne undvære den Helligaands Bistand. Saaledes undergravet og udplyndret stod den fordum saa herlige Borg, hvori de mange Tusinde Gange Tusinder havde ►bygget som Gæster 243og Udlændinge; i hvis klare Speile de havde beskuet livlige Billeder af det Hus, som haver Grundvold, bygt uden Hænder af Gud, evigt i Himlene; i hvis Hvælvinger de hørte ►underlige Røster genlyde fra Fædrenelandet, og hvorfra de paa Troens og Haabets skinnende Vinger vare opfarne til de beredte, liflige Værelser i Faderens Hus. ►Denne Borg stod 399 (VU) ►ravende med møre Støtter, ved det første Vindstød maatte den for menneskelige Øjne synes at falde► og begrave, med alt Herligt, selv de Videnskaber, der i den vare opfostrede, men siden nedbrøde den med formastelige Hænder, uden at betænke, at agte de Vuggen for ringe til Bolig i Livet, da vorder den dem til Grav udi Døden.