↩ De italienske ►Stæder, hvor Lysten til udvortes ►mandelige Gerninger efterhaanden forvandlede sig til en Higen efter at udrette store aandelige Bedrifter, vare af Forsynet udsete til at være Videnskabernes ►Planteskoler i 📌Vesten. Poesien ►oplod den aandelige Verden og lokkede med sine søde Toner Menneskene derind; og nu ►adspredte de sig der paa mange Veie, men Kundskab var hvad de Alle søgde. Digteren 👤Petrark var tilligemed sin Landsmand 👤Boccaz en af de Første, som med Iver anbefalede Læsningen af de Gamles Skrifter og Indsigt i det græske Sprog; og saavel dette som andre Kundskaber hindredes fra at uddø igen ved de ►Samfund af lærde Mænd, som fra det 12te Aarhundrede af, under Navn af Universiteter oprettedes rundt i 📌Europa. Nu var det saa langt fra at Tyrkernes Fremgang og 241 (US) 📌Konstantinopels Fald skadede Videnskaberne, at de ►meget mere vandt derved; thi mange lærde Græker flygtede nu til 📌Italien, medbragte dybere Indsigt i Sproget og Bekendtskab til 👤Platos Skrifter, og fandt især hos de mediceiske Fyrster i 📌Florents ►ønskeligt Ophold og Hæder. Dog, medens ►Jordlivet gjordes behageligere, og, ►naar Troen havde været tilstæde, tillige aandeligere ved Konst, Poesi og Videnskab, var ►Mængden nedsunket i dyb 97Vankundighed og i Sjæls og Legems Trældom, og i alle Stænder tog Ryggesløshed og Synd daglig mere Overhaand. Dersom Paverne stedse vilde brugt deres store Magt til at beskytte Folkene mod uretfærdige, voldsomme Herrer, og af Geistligheden dannet ►et Samfund, der med lys Indsigt i Religionen forbandt ubesmittet Vandel, da havde Pavemagten kunnet blive ved at være velgørende for det kristne 📌Europa, men saaledes var det ikke. Det var at ►vente at kun faa Mennesker ville have Lyst, og ►end færre ►Størke til at modstaa de stærke Fristelser, den havde at ►bestride, som ►i 👤Kristi Navn kunde befale over alle Kristne. Vi finde da ogsaa at hardtad alle Paver, især fra Midten af det 13de Aarhundrede, tænkde mest paa at skaffe sig verdslig Magt og Glands, uden at bryde sig stort om ►Kristendommen. At ►tvivle om deres Ufeilbarhed og Fuldmagt af 👤Kristus til at raade over hans Menighed ansaaes for et ligesaa stort Kætteri som at fornægte Gud og Frelseren selv. Det maatte, foruden mange Andre, Valdenserne ►fornemme. Disse som boede i det sydlige og sydvestlige 📌Frankerig, vilde ikke antage nogen anden Rettesnor for deres Tro og Vandel end de hellige Skrifter og talde haarde Ord om de hovmodige Paver og de ryggesløse Geistlige. De vare altsaa i Grunden rette Kristne, ►enddog de i visse Dele fore vild, men til Tidens Skændsel blev der prædiket Korstog mod dem som mod Vantro, og ved 98Sværd og Baal bleve de i den første Halvdel af det 13de Aarhundrede hardtad ganske udryddede. Heri, som i Alt hvad Paverne foretoge sig til deres Magts Stadfæstelse og Udvidelse, bleve de meget hiulpne af tvende Munkeordner, som stiftedes i Aarhundredets Begyndelse og hvis Medlemmer efter Stifterne kaldtes ►Domicanere og Fransiskanere. Hvad som er sagt om Munkeordner i det forrige Tidsrum, at de alle i Begyndelsen vare gavnlige men vanartede siden, gælder ogsaa om disse, som vare meget forskiellige fra alle foregaaende; thi istedenfor de gamle Munke indelukde sig i deres Klostere, skulde disse vandre omkring, tigge deres Føde og prædike for menig Mand. Dette var en stor Velgerning paa en Tid, da det blev læg Mand forbudet at læse Bibe 242 (US) len og kun vilde hjulpet lidt at tillade det, da Faa havde Raad til at købe en Afskrift og endnu Færre kunde læse, end sige forstaa den. Var end disse Munkes Kristendom ingenlunde reen, ►straffede de dog den herskende Synd og Ugudelighed og opmuntrede til Gudsfrygt, Gavmildhed, ►Tarvelighed og Afhold, og at dette ingenlunde var forgæves, derom vidner den hardtad utrolige ►Indgang enkelte Prædikener fandt hos hele Tusinder ad Gangen. Man saae saaledes en heel Stads Kvinder efter en saadan Prædiken at aflægge deres Smykker, og Borgerne kaare Munken til Stadens Overhoved. Dog dette og Mere kunde vel redde ►Kristendommen fra Døden, men ingenlunde helbrede den, det 99formaaede kun Guds rene Ord, og det glemdes daglig mere, ligesom det stedse ►blev Paverne mere om at gøre at dølge det, da deres Bud, Lærdom og Levnet daglig blev mere stridende mod 👤Kristi Lære. Det var dem derfor ►et Tordenslag, da de hørde, at en veltalende Præst og Professor i 📌Prag, 👤Johan Hus, med stort Bifald anprisde den hellige Skrifts Læsning og sammenlignede Geistlighedens hellige og aandelige Kald med dens verdslige og ryggesløse Liv. Mange Ting stødte i det 15tende Aarhundredes Begyndelse sammen, som ►syndes at spaae Pavemagten Undergang og Kristendommen nyt Liv. Da 👤Philip den Smukke overtalde Paven til at boe i 📌Avignon, og den saakaldte hellige Stol siden stedse beklædtes af Franskmænd, vare Paverne i mange Dele kun et Værktøi i de franske Kongers Haand, og da disses Villie dog umulig kunde ansees for at være 👤Kristi, maatte Troen paa Pavens Ufeilbarhed rystes i sin Grundvold. Den Forargelse dette foraarsagede, og 📌Roms Utilfredshed over andengang at have mistet sin Hæder som Verdens Hovedstad, gjorde at Pavernes Magt og Anseelse ►endnu fik et større Skaar, thi nu blev der to og tilsidst tre Paver paa eengang. At de ikke alle kunde være 👤Kristi Statholdere var aabenbart selv for Almuen, og da de ►bandsatte hinanden, maatte Bandstraalen derved tabe det Meste af sin Kraft. Adskillige lærde Mænd, især det Parisiske Universitets oplyste og gudfrygtige Kantsler 👤Ger100son anfægtede offenlig Pavens Ufeilbarhed og paastod at han stod under de kristne Læreres Forsamling eller som det kaldtes ►Concilium. Baade for at ende den forargelige Strid mellem trende Paver, for at raade Bod paa Kirkens ►almindelig tilstaaede Fordærvelse og for at undersøge 👤Husses Lærdom, blev et saadant ►Concilium sammenkaldt i 📌Kostnits af en verdslig Herre, den tydske Keiser 👤Sigismund. Sjelden skuffedes store og rimelige Forventninger saa aldeles som her: 243 (US) 👤Hus indstævnedes under sikkert Leide, men kastedes troløs paa Baal,*1414. ikke en eneste Vildfarelse blev forkastet, ikke en eneste Beslutning taget til Geistlighedens Forbedring, og den eneste Uskik, som rettedes, var at de tre Paver afsattes og en ny valgtes. Her blev det da aabenbart, at ingen Forbedring kunde ventes fra Oven her paa Jorden, hverken fra Fyrster, Bisper eller ⓘ Lærde. Det var Fyrsterne nok, naar Paverne ei kunde hindre dem fra at føre Krig og udsue deres Lande efter Behag, om deres Undersaatters aandelige og evige Vel bekymrede de sig ligesaalidt, som om deres eget, og det var som om de følde, at bleve Folkene kristelige i Tro og Levnet vilde de nødes til at være eller dog synes det Samme. Langt lysteligere var det, i alle Dele at følge sine Begæringer, og naar Dødsstunden kom, iføre sig Munkekappen som et Saligheds Pant. Bisperne indsaae godt, at deres Magt, Anseelse og magelige Dage ene beroede paa at ►Mængden blev i Vankundighed og troede, at de havde Him101merigs Nøgler, jo høiere Fordærvelsen steg desto dyrere betalde de overtroiske, ængstede Sjæle den Syndsforladelse og Salighed de ►bøde fal. Lærdom havde endnu mest hiemme i 📌Frankrig og 📌Italien, hvor Ugudelighed og Synd havde sin Trone. De vantro Lærde ►belo i deres Hierte ei allene Pavernes og Munkenes Opspind men Kristendommen selv, og det kunde aldrig falde dem ind at vove Noget i Strid mod de erkiendte Vildfarelser, aldenstund Paverne tillode dem at nedrive Kristendommens helligste Sandheder under det Paaskud, at de havde en Mening som Kirkens troende Børn, men en anden som Grublere og Filosofer. Fra en enkelt gudfrygtig og redelig Mand, som 👤Hus, maatte da Forbedringen begynde, men hans Død varslede; hans Tilhængeres Talrighed og Mod ►lærde, hvad menig Mand formaaede naar de fik Øiet ►opladt, men deres vilde Færd og deres Blindhed for mange af de vigtigste Vildfarelser visde, hvor fornøden Bibelens almindelige Læsning var, naar den gode Sag skulde vinde ret Fremgang. Her stod menneskelig Klogskab stille, og hver gudfrygtig Mand maatte indse, at skulde Lyset igien komme til at skinne klart, maatte det paa dobbelt Maade ►komme herovenfra, fra Lysets Fader. Nu, mod Slutningen af det 15tende Aarhundrede da Hylderne i 📌Italiens Bogsale vare fyldte med græske og latinske Haandskrifter, da Man begyndte at lære Ebraisk og da Lærdommen begyndte at fløtte til det nordlige 102📌Tydskland, da fremstod Bogtrykkerkonsten, hemmelig i sit Udspring som alt det Herlige Jorden ►saae, ringeagtet, som det i sin Barndom, men i sin Ungdom Lysets ubetvingelige ►Kæmpe.