Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Kort Begreb af Verdens Krønike i Sammenhæng

Fra det vestlige Riges Undergang af, har det østlige eller græske, nu hartad i 1000 Aar ført et sært og sygeligt Liv, tit været Graven nær, men dog stedse netop faaet saamegen Størkelse, at det kunde blive ved at drage Aande. I det syvende Aarhundrede styrtede Araberne frem ligetil 📌Konstantinopels Mure og Alt syntes forloren; men den græske, uslukkelige Ild blev op fundet og Araberne maatte vige og mistede ved Vellyst, Vantro og Uenighed snart Magten. De seldschukiske Tyrker arvede den, indtoge 📌Lilleasien og truede den 95store Stad, men nu drog det vestlige 📌Europa til 📌Asien paa Korstog og Tyrkeriget forgik. Henimod Korstogenes Slutning indtoge en Deel Venetianere og Franskmænd den kristne Stad,*1204. isteden for at stride mod Ukristne, og delde Rigets europæiske Lande imellem sig; men et nyt græsk Keiserdom opstod i 📌Lilleasien, og, strax efter 📌Bagdads Forstyrrelse, blev 📌Konstantinopel ved Genuesernes Hjelp igen dets Hovedstad.*1261. I Begyndelsen af det 15de Aarhundrede stode de osmanniske Tyrker alt seierrige for 📌Konstantinopels Porte, men deres Sultan 👤Bajazet fangedes af den mogolske Fyrste 👤Tamerlan, og Rigets Undergang forsinkedes endnu i 50 Aar, indtil Guds Time var kommen, og den forfærdelige 👤Muhamed den Anden reisde sin Trone i den erobrede Keiserstad. Rigets indvortes Vilkaar vare i dette lange Tidsrum ligesaa vidunderlige som de udvortes, og forklare derved disse, men ere selv uforklarlige uden som tydelige Spor af Guds Finger. Troen besmittedes med store Synder, men bortkastedes aldrig: herom vidne de mangfoldige Stridigheder, selv om dens ringeste Dele, som lige til de sidste Tider førdes, og det med et Mod og en Iver som visde, at Sjælene ved dem vaagnede af deres Slummer. Som det gik med Troen maatte det nødvendig ogsaa gaa med Videnskaberne: de syntes ligesom der hverken at kunne leve eller dø; dyrkedes snart med mere, snart mindre Flid, men tabde aldrig deres Agtelse. Saaledes udførdes, trods 96Menneskenes Vanart, Guds besluttede Raad: de gamle Skrifter og det græske Sprog bevaredes, indtil det vestlige 📌Europa var forberedet til at modtage og bruge dem.