↩ I noget over 300 Aar sad Kapetingerne paa 📌Frankrigs Trone. De første vare hardtad deres Lehnsmænds Tjenere, men da disses Magt og Tal ved ►Stædernes Opkomst, Korstogene og snedig Statskonst, men allermeest ved de gamle Adelsslægters ►Vanartning, var blevet forringet, bleve de enevældige ukristelige Konger haarde ►Tugtemestere for Landet. 👤Ludvig den Niende, der ►ligesaavel havde 👤Kristus i Hjertet naar han sad paa Tronen og Domstolen, som naar han stred under Korsets Banner, er en Undtagelse, men hans Sønnesøn, 👤Philip, kaldet hin Smukke, den værste af dem Alle. Ufortjent Priis har han faaet, 237 (US) fordi han af Herskesyge og Hevngerrighed lod en ►vist nok overmodig men ►graahærdet og døende Pave mishandle; men fortjent Skændsel omgærder hans Minde for ►Udsuelse, alskens Ugudelighed og hans ligesaa grusomme som troløse Adfærd mod Tempelherrerne. Om deres ►Idrætter, Rigdom og ►Vanslægtning er tilforn talet. Efter 📌det hellige Lands Forlis opslog Ordensmesteren sin Bolig paa 📌Cypern; men Ordenen havde store Jordeiendomme trindt i Landene, især i 📌Frankrig. Efter disse var 👤Philip lysten, han lokkede derfor Ordensmesteren 👤Jacob Molay over til sig, lagde ham med alle de Riddere, han kunde overkomme, i ►Baand, og tilegnede sig deres 90Godser. 👤Molay *ⓘ 1314. og alle de Riddere, som ei vilde vedgaa de afskyelige Synder, for hvilke de løst beskyldtes, bleve ynkeligen brændte paa Baal; men inden Aaret var omme, maatte 👤Philip møde dem for den Eviges Domstol, for hvilken de indstævnede ham i Dødens Time. Ogsaa paa ham maatte Skriftens Trudsel opfyldes, at ►den Ugudeliges Navn skal raadne; thi ihvorvel han efterlod trende gifte Sønner, uddøde dog hans mandlige Afkom med dem.*ⓘ 1328.