✂
I 📌Østresaltet laa en vakker Ø,
Dens grønne Krands var tætte Bøgeskove,
Og paa den vuggede saamangen Sø
Mod Bøgelund sin lille, blanke Vove;
Derfor den Ø imellem 📌Sund og 📌Belt
Af blanke Søer og af grønne Telt,
Fik 📌Sølunds Navn udi de gamle Dage.
✂
End ligger Øen udi 📌Østresalt,
Men ei i Sø saa sagte triller Voven,
I Tidens Løb er 📌Sølund 📌Sædland kaldt:
Hvor Lunde stod, gaa Bønder efter Ploven,
Saa enlig løfter mellem 📌Belt og 📌Sund
Sig hist og her en venlig Bøgelund;
Det Alt er godt, men det er ►ondt tillige.
✂
vHvor Bakkeraden mellem Kalk og Sand
Sig, høi paa Dansk men ►og beskeden, reiser,
Ved Bakkefod, paa blanke Søers Rand
En gammel Borg imellem Bøge kneiser,
169
(US)
Men over den og over Bøgen med,
Paa Brinken ►modig, efter Nordmands ►Sæd,
Den ranke Fyr sit grønne Spyd fremholder.
✂
Den Borg er reist af ham, som lege bad
Den vevre Karpe i de blanke Damme,
Og han, som plantede i lige Rad
De ranke Fyrre, det var ►og den Samme;
Om Sommeraftner, baade fjern og nær
Hans Navn udraabes udi 📌Siællands Kær,
Og villig stammer Barnetungen efter.
✂
I 📌Danmarks Saga ►mon og Navnet staa,
Og kun med den det ►gange kan ad Glemme:
Hos 👤Daniels det staar ved 📌Svarteraa,
Thi Eiermanden, skøndt han sad her hjemme,
Fra Danehæren holdt det værste Sværd:
Og han holdt Hus, ►saa det er Ære værd,
Sit Navn til Trods, thi han heed 👤Peder Oxe.
✂
vi►Alt paa den Borg, han reiste op med Magt,
Er, dog i Vraa, hans ►Lignelse at skue,
Den Rentemester lider ingen Pragt,
Han flygted ned fra Salen i en Stue,
Dog ogsaa der han blev af ham forfulgt,
Der under sit det store Navn har dulgt,
Som ►skrives burde paa hans egen Pande.
✂
En Greve nu ►mon bo paa 📌Gisselfeld,
Der ei var ræd for 👤Peders Navn at bære,
Den Ø, hvor ►Hjalmar og hvor 👤Griffenfeld
For ►Jetter segned, ►mon hans Odel være;
Han ►og er Levning fra en bedre Tid,
Hans Hu staar fast til gæve Fædres Id,
Med Ord og Daad han vil dem ihukomme.
✂
170
(US)
En ►Sjælandsfar jeg er, ►med Tugt at sige,
Og ►Krøniken mit Hjerte ligger nær,
I Kløgt og ►Skjaldskab vil jeg Mange vige,
Men ei i, Gud og 📌Nord at have kær;
Hvor kan min Bog et bedre Sted da finde,
End i den Borg, hvor ude og hvor inde,
Der tales høit om den forgangne Tid!
✂
viiDen Jarl har ►end et saadant ►favert Navn,
Hvormed ei nogen Greveslægt kan ►bramme:
Det gyldent stod paa mangen ►Orlogsstavn,
Og hvor det stod, der stod det ei til Skamme;
Naar Kølen synker til den vaade Bund,
Og naar den løfter sig fra tørre Grund,
Da priser Dokken, som et Værk, sin Mester.
✂
Naar Kristne se hvor ►Krøniken ►mon love
En ►Giøe, ►Fris og 👤Holger Rosenkrands,
Hvor tæt de stod i Borge og ►til Hove,
De danske Riddere med Aandens Sands;
Og spørge da: var i ►de onde Dage
Ei nogen kristen Ridder ►end tilbage?
Da svarer ►Saga: 👤Fredrik Danneskjold.
✂
Min Bog og jeg, du Greve, gæv og bold!
►Vist høiligen et dygtigt Skjold behøve,
Og dygtigt er dit gode Daneskjold,
Men her nok ei det vilde staa sin Prøve;
Thi synligt er kun Lidt af ►Mørkets Hær,
For mange og for hvasse er dens Sværd;
For gloende og giftige dens Pile.►
✂
viiiMon, som en Bærserk, uden Hjelm og Skjold
Dumdristig jeg da vil de Stærke møde?
Nei Sværde ►døver jeg med ►Troens Skjold,
Og Pile slukkes, ►ihvor rødt de gløde;
Om Lænderne jeg haver Sandheds Gjord,
Jeg ►og har Sværd, ja Aandens Sværd: Guds Ord,
Og i den Rustning► tør jeg Satan møde.
✂
171
(US)
Forsmaa vi da Dit gode Daneskjold,
Som værgende sig over Fylket runder?
Mod ►Upligt og mod alskens ►Overvold
Jeg vaabenløs, men tryg jo staar derunder;
Vil Det i Bogen, som er Skjoldet værd,
Du ►tjelde over udi Herrefærd,
Da forud Tak! og Herren Dig velsigne!
✂
Ja, bede skal jeg, som jeg beder her:
At Han sit Skjold vil over dig ►og hvælve,
Naar 📌Edens Kerub løfter stræng sit Sværd,
Og du, som hver en 👤Adams Søn, maa skælve!
Da ►vinder du til Herrens ►Abildgaard,
Hvor Livets Træ i Blomster evig staar;
O! gid vi mødes i dets lune Skygge!!
✂ Underdanig fra
✂ Grundtvig.