↩ 58Dette Folk var Araberne. Disse Ørkens ►djærve Sønner vare Jødernes Frænder og nedstammede fra 👤Abraham gennem hans Søn 👤Ismael. I ►halvtredietusinde Aar havde de ført et ligesaadant ustadigt Liv som deres Efterkommere indtil denne Dag: græsset deres Hjorde og ►røvet de Fremmede, alt som sagt var i den gamle Spaadom: ►👤Ismaels Haand skal være mod alle og alles mod ham, men ►bygge skal han for alle sine Brødres Aasyn. Vel higede 📌Asiens gamle Erobrere efter at eie de dyrebare Røgelsers Fædreneland, men den brede ►Ørk skrækkede dem, og 📌Roms Legioner, som vovede sig did, ►funde en aaben Grav i dens Sand. Naboerne i 📌Syrien frygtede for Røverne, og saavel Perser som Østromere toge Flokke af dem i deres Hære; men stor Bedrift ventede Man ei af de smaa, indbyrdes uenige Stammer. Dog anderledes blev det: Stammerne forenedes pludselig og fik et fælleds Øiemed, der maatte uddrive dem med Vaaben i Haand i den vide Verden. Troen paa Jehovah var gaaet i Arv ogsaa hos denne Linie af 👤Abrahams Æt; men forfalsket og blandet med Afguderie var den i det lange ►Tidsløb blevet. Nu opstod i 📌Mecca: 👤Muhammed, en Mand med store ►Sindsgaver, men urent Sindelag;*622. sine Landsmænds Afguderie følte han sig drevet til at styrte, men Kristendommen fordømte hans herskende Tilbøieligheder: Ærgerrighed og Vellyst, og derfor paatog han sig at opfriske 👤Abrahams Tro, som han beskyldte Jøder og 59Kristne for at have forfalsket. Vel følte han sig indvortes tvunget til dyb Ærbødighed for 👤Moses og 👤Kristus og ►borgede Meget af vore hellige Skrifter; men undsaae sig dog ei for, ►vitterlig at ►udstrø Klinte mellem Hveden og forfalske den ædle 220 (US) Malm. Troen paa en eneste usynlig Gud, ►af hvem intet Billede maatte dannes eller tilbedes, var den faste Grundvold hvorpaa han opreiste sin ►Lærebygning, som derfor ogsaa har ►trodset Tidernes Storme og ►Vandløb; men ved at indprænte sine Tilhængere dødeligt Had til alle anderledes Troende, plantede han frivillig et Træ til at bære blodig Frugt, og ved at love dem efter Døden et 📌Paradis med alle mulige kødelige Forlystelser, fordærvede han deres Gemyt. Med denne Nidkærhed efter at udbrede deres Tro og den sværmeriske Attraa efter 📌Paradisets Glæder, maatte et modigt og kraftigt Folk nødvendig blive erobrende og under ⓘ 👤Muhameds nærmeste Efterfølgere eller Kalifer; 👤Abubeker og 👤Omor indtoge de 📌Syrien, 📌Persien og 📌Ægypten. Herfra udbredte de sig snart over 📌Nordafrika og 📌Middelhavets Øer, ja gæstede endog 📌Europas Fastland, hvor de fratoge Vestgotherne næsten hele 📌Spanien.*711. For Menneskene maatte det synes ►rimeligt at de vilde blive Verdens Herrer og ►øde Kristendommen; men det viste sig snart, at 👤Kristus ei havde glemt sin Menighed, skiøndt han lod den tugte for ►sin Vanart, og ved det høie Bulder vilde vække den af Søvne. ►Istedenfor at de første Kalifer havde udmærket sig 60ved Gudsfrygt, Simpelhed i Dragt og Føde og alle Kongedyder, lagde deres ►Eftermænd ►Vind paa Pragt og ►Overdaad, ja undergravede selv deres Trone ved at ringeagte og spotte 👤Muhameds Lære, som var dens Grundvold. Undersaatterne tabte Ærbødigheden for de Vanhellige og det blev ►Statholderne let at gøre sig uafhængige. ►Ligervis som den dræbende Vind, ►Samum, udgaaer fra 📌Arabien, blæser over 📌Nordafrika og taber sin Styrke i 📌Spanien, ►saa gik det med dens Brødre: Araberne; thi vel droge de ind over 📌Pyrenæerne med en talrig Hær, men bleve aldeles slagne af Frankerne under disses tappre Høvding 👤Karl Martel,*732. og vovede sig aldrig ►tiere over Biergene.