↩ Alle græske Stater undtagen 📌Sparta, som blev staaende med afmægtig Trods, underkastede sig 👤Filip og udnævnede ham til Anfører paa et ►Persertog, som han foreslog, men denne mere ►glimrende end vanskelige Daad var forbeholdt hans Søn: 👤Alex 203 (US) ander; thi selv myrdedes han under ►Tilberedelserne. De Asiater, over hvilke 👤Cyrus saa let seirede, vare gennem de to forløbne Aarhundreder ►endnu blevne uslere paa 29Sjæl og Legeme, og Perserne havde af al Magt stræbt at vorde deres Lige. Lige siden 👤Darius Hystaspis havde der siddet elendige Fyrster paa Tronen, som hendøsede Livet i dorsk Vellevnet og Pragt, medens Statholderne udsuede ►Landskaberne, gjorde hyppig Opstand, og maatte enten købes til at gøre Fred eller lønlig ryddes af Veien. Nu regerede 👤Darius Kodomannus, og skøndt han i visse Maader var dueligere end hans ►Formænd, var dog den Modstand, han med sine talrige ►Flokke udmarvede Trælle, kunde gøre de faa men tappre ⓘ Macedonier med den ►djærve, krigskyndige 👤Alexander i Spidsen, kun saare ringe: Kronen mistede han i Slaget ved 📌Arbela, og Livet kort efter, ved en Statholders Forræderi. 👤Alexander underlagde sig ei allene det uhyre 📌Perserrige; men fortsatte endog sine Erobringer langt Østen for 📌Indus, og i trende ►Verdens Parter er hans Navn lige til denne Dag blevet berømt. Dog, som et Stjerneskud forsvandt dette store Monarki; thi Drukkenskab og et voldsomt Gemyt bragte snart 👤Alexander i Graven, og Riget blev en blodig Tumleplads for hans herskesyge Ministre og Generaler. Efter lang Strid, og efterat hele 👤Alexanders Slægt var udryddet, deltes Landene i trende Riger: det Macedoniske i 📌Europa, det Syriske i 📌Asien og det Ægyptiske i ⓘ 📌Afrika. *omt. 300 f. K.