↩ 199 (US) Saamegen Hæder Grækerne imidlertid i denne Krig indhøstede, bidrog den dog paa adskillige Maader til at undergrave deres Dyder og Enighed, Frihed og Kraft, og blev derfor den sidste hæderlige, de førte. Da Krigens Skueplads forfløttedes til Havet og 📌Asien, 22maatte Athenienserne, som den mægtigste Sømagt, nødvendig faae den ►Overanførsel, Spartanerne hidtil havde havt, ligesom dette igien maatte hos disse stolte Krigere vække den høieste Misundelse, og gøre al Enighed mellem 📌Grækenlands Hovedstater umulig. 📌Athenens Borgere behandlede deres rige, men blødagtige ►Forbundne, som Undersaatter, og ►overlode sig til al den Pragt, ►Overdaad og sandselige Nydelse, der kunde købes for det aftvungne Guld. Herved svækkedes daglig den indvortes Kraft, og da ⓘ Uenigheden med 📌Sparta udbrød til Krig,*431. gjorde ikke allene næsten hele 📌Grækenland fælleds Sag mod det overmodige 📌Athenen; men denne Stad havde selv i sine ►Bundsforvandte ligesaa mange hemmelige Fiender. I 27 Aar førtes denne, saakaldte peloponesiske, Krig næsten uafbrudt, og skøndt Lykken var ustadig, seirede dog 📌Sparta tilsidst, og det indtagne 📌Athenen maatte uden Flaade og Mure give sig i 📌Spartas Vold.*404. f. K.