↩ Strax efter ►Adspredelsen oprettede ►Kamiten, 👤Nimrod, og ►Semiten, 👤Assur, tvende Riger, som dog kun bestode af nogle faa Byer og deres Omegn. 👤Nimrods Rige laa mellem 📌Tigris og 📌Eufrat og fik Navn efter 📌Babel, den Stad, 9hvis Fuldførelse Tungemaalenes Forvirring hindrede. Det assyriske Rige laa derimod østen for 📌Tigris og fik under Tidens Løb det saa navnkundige 📌Ninive til Hovedstad. Det assyriske Rige skal i den ældste Tid have udstrakt sig vidt i 📌Asien, og først efter lang Tids Forløb være blevet omstyrtet*omt. 900 f. K.; men hverken denne Vælde, eller den hvortil vi vide, det siden for en kort Tid steg under 👤Salmanassar, som underkastede sig endeel af 📌Fønisien og 📌Palæstina *omt. 700 f. K., har været forbundet med nogen synderlig Udvikling af ►Siæleevnerne eller Fremgang i nyttige ►Haandteringer. Anderledes var det med 📌Babylons Rige, som arvede 📌Assyriens Magt, thi vel er og 192 (US) saa dets gamle Historie mørk, men vor Kundskab om det, paa den Tid*omt. 600 f. K., da det under 👤Nebukadnesar kom til at indbefatte alt Landet mellem 📌Tigris og 📌Middelhavet, lærer os, at baade vare Agerdyrkning og ►Haandværker i driftig Gang og adskillige Kundskaber ikke fremmede for dem. Som de andre afgudiske Folk dyrkede Babylonerne ►Himlens Hær, og da de havde den Tro, at Menneskenes Skæbne afbildedes paa Stiernehimlen, opvaktes de til med Flid at agte paa Himmelens Løb og hos dem menes Astronomien at have sit Hiem. Imidlertid dyrkedes den saare tidlig og med samme Iver, skøndt ikke i samme Øiemed hos Fønisierne, et lidet men ►mærkeligt Folk paa 📌Middelhavets Kyst. Navnkundigst er dette Folk blevet ved sin udbredte Handel. Glas smeltede de af et Slags Sand, som fandtes i Landet, og i et Skaldyrs Vædske, som hyppig lod 10sig ►tilsyne ved deres Kyster farvede de et ►Tøi, som under Navn af Purpur blev Hædersdragt for Konger og Fyrster trindt udi Landene; 📌Arabiens kostelige Røgelser, som skulde dufte i ⓘ Kongehuse og Gudshuse, ►ginge ►og for det meste igiennem deres Hænder, og saavel disse Ting, som andre Vare, vandrede fra dem dels paa Kameler rundt i 📌Asien, dels paa Skibene langs ad 📌Middelhavets Kyster. Dog de dristige Sømænd som stævnede ud fra Havnene 📌Tyrus og 📌Sidon, standsedes ei af 📌►Herkules Støtter, men giennemseilede 📌det atlantiske Hav og vovede sig ind i 📌Østersøens Bugt. Paa disse Kyster tilbyttede de sig det dyrebare Rav, fra 📌Bretland hentede de Tin, og Sølv ►udgrove de i Mængde af 📌Spaniens Bjerge. Et saadant Folk, som uden Kompas omflakkede paa Havet maatte nøie ►mærke paa Stiernernes Plads og Gang, for af dem at veiledes om Natten; og uden Bogstavskrift og Regnekunst kunde en saa udbredt Handel ikke drives. Nogen Kundskab om de menneskelige Sysler maatte de bringe til de fremmede Lande, og megen maatte de samle. Pragt og ►Overdaad maatte ogsaa, som Rigdommens naturlige Børn, trives hos dem og igen avle adskillige Konster; men ædle Følelser og ophøiede Forestillinger om Guddommen ville vi forgæves søge hos disse jordisksindede Købmænd. Kundskaben om den sande Gud synes hos dem ganske forsvundet; ingen Digter lod sin Stemme høre og Ingen opoffrede den Tid paa Videnskaberne, som maatte synes langt bedre anvendt til at erhverve Rigdom og tilfredstille sine Lyster. Et 11saadant Folk maatte snart vorde udmarvet og blødagtigt. 📌Tyrus, som var yngre end 📌Sidon var den eneste Fønisiske Stad som modstod 👤Salmanassar, men indtoges af 👤Nebukadnezar.