↩ Side 230. Følgende hører ►væsenlig endog til en kort Skildring af 👤femte Kristians Dage: de franske Hugonotter, som ⓘ i de Dage uddreves af 👤Ludvig den fjortende, gjorde sig al Flid med at overtale Kongen til at unde dem Ophold ►herinde. Det kunstige Regnestykke Man satte op om alle de Penge, Land og Skatkammer kunde vinde, havde nær forblindet Kongens Øine, men han havde for Alvor svoret paa ►den augsborgske Be395kendelse, og derfor gik han i Raad med sine Præster. Det var ikke ►Jabrødre, det var 👤Hans Bagger og 👤Masius, 👤Erik Grave i 📌Aars, 465 (VU) og andre Slige; og frimodig, som det vel sømmer 👤Kristi Tjenere, gave de Kongen at betænke, om den Forvildelse i Troen, som var at befrygte, kunde med Sølv og Guld opveies. 👤Erik Grave sagde reent ud, at Sligt var et ►Consilium carnale, og lagde viselig til med Frelseren: ►►søger kun først Guds Rige og Hans Retfærdighed, da skal I faa det Øvrige ►omsonst! Kongen fandt, at der var Mening i den Tale, og der blev Intet af Handelen, som vel var i alle Maader. Hvad 📌Brandenborg nu har af sin Ge 407 (US) vinst, undtagen Vantro og Synd, det kan vel skrives med et rundt Tal.