↩ At Indbyggerne i 📌Italiens ►Stæder forenede 📌Sydens og 📌Nordens Fortrin, klinger som en Frase, der gerne vilde have Noget at betyde, og er ikke heller ►stort andet. Det Sande er, at de ved Nordboernes Indvandring fik Kraft ei allene til legemlig Strid, men ogsaa til at sysle med det Aandelige, dog mest efter de romerske Forbilleder, der syntes at være dem uudslettelig indpræntede. Mindes jeg ret, da er det 👤Sismondi, der sammenligner 📌Italiens Smaastater i Middelalderen med hine i 📌Grækenland, og Sammenligningen kunde vist ►uden al Tvang drives saare vidt og dybt, ►enddog Kristendommen gav Alt et anderledes, og Man kan frit sige, høiere Præg. 📌Florents kan ingen ►Sagakyndig beskue, uden hardtad hvert Øieblik at mindes om 📌Athenen, hvorfra Staden ogsaa, troer jeg, fik sin første Hertug; det samme tøileløse Begreb om Frihed, samme Hang til Leg med det Aandelige, og til at formæle det med det Sandselige, finde vi i Italienernes Poesi og Videnskabelighed, og deres Malerier ere jo saa ►fuldelig de græske Billedstøtters Sødskende, som saadanne kan avles i et Land, der har været kristnet. Under det fremmede ►Herredom have Italienerne ogsaa spillet de romerske Grækers Rolle, og de synes desværre, at være modne til et ►Tyrkeaag, om ei til noget Værre.