Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Om Censur. (Med særdeles Betragtning af Sjællands Klerkemøde.)

Dette er en Censur, som kan tilraades, ikke den anden, som vilde, om muligt, kvæle Alt. Adskillige, som burde tale, vilde krympe sig ved at mestres af en Enkelt, uden at kunne tage til Genmæle, kedes ved et Arbeide, som maaske blev forsaavidt omsonst, finde en Undskyldning for den Trevenhed og Menneskefrygt, som i denne Vantroens Jubeldage er ei sjelden hos de overblevne Kristne; Adskillige, som seent bleve færdige, og hvis Røst netop da burde høres, holdtes borte, og for at Mødet ei skulde blive ganske maalløst, maatte Man da lade dem tale, som af smaavurn Forfængelighed oplode Munden til Snak og Vrævl. Alt Dette vilde skee, naar ogsaa Censorerne vare de mest oplyste og billige, men hvem der end keisedes til dette baade vanskelige og brydsomme Kald, vilde der altid blive Noget, og maaske meget med Ret paa deres Dom at udsætte, og hvad blev den rimelige Følge?