Oversigt over manuskripter og tryk
Manuskripter
✂ Der er ikke bevaret manuskripter vedrørende Til Dannerkongen 👤Frederik hin Sjette paa Hans Fødselsdag den 28de Januarii 1812.
Førstetrykket
✂ Nummer i ►Bibliografien: 182.
✂ Til Dannerkongen 👤Frederik hin Sjette paa Hans Fødselsdag den 28de Januarii 1812 udkom i København hos Andreas Seidelin og var trykt sammensteds. Værket annonceredes til salg den 29. januar 1812 i ►Adresseavisen og kostede 2 mark for et hæftet eksemplar.
Senere udgaver
✂ Digtet blev i 1815 genoptrykt i ►Kvædlinger eller Smaakvad, s. 275-290 under titlen: “Kvad til Dannerkongen 👤Frederik hiin Sjette paa Hans Fødselsdag den 28 Januar 1812”, med et tillæg s. 291-293.
✂ Andenudgaven er inddraget for at bestemme eventuelle afsnit ved sideskift i førstetrykket. Sådanne afsnit begynder øverst på side 5 og side 16 i førstetrykket. Det er muligt at lade et nyt versafsnit begynde øverst på side 6.
Bibliografisk beskrivelse
De anvendte eksemplarer
- Eksemplar fra Grundtvig Centeret, 👤Otto Møllers samling (beskåret og hæftet).
- Eksemplar fra Det Kongelige Bibliotek, katalognummer: E 8983 8o, stregkode 130021393534 (beskåret og indbundet).
- Eksemplar fra Aarhus Katedralskoles Bibliotek, Aarhusianer Samfundets samling (beskåret og indbundet).
✂ Eksemplar 1 er valgt som grundtekst og har afgivet faksimiler til udgaven. Den følgende bibliografiske beskrivelse tager udgangspunkt i eksemplar 1.
Formler
✂ Format: 8o.
✂ Eksemplaret er beskåret og måler ca. 193 × 116 mm
✂ Kollationsformel: 18.
✂ Pagineringsformel: 1-3, 4-16 [=16].
✂ Bogens format er oktav. Den består af et usigneret læg på 8 blade.
Papir
✂ De kollationerede eksemplarer er alle trykt på groft papir. I alle eksemplarer ses flige af vandmærket (en lilje) øverst på blad 2 og 3. Grundtvig-Bibliotekets eksemplar 1, som ikke er kollationeret, er et dedikationseksemplar trykt på det finere skrivepapir. Øverst ses i dette eksemplar flige af et afvigende vandmærke med bl.a. initialerne JKOOL, der står for den hollandske papirfabrikant 👤Jan Kool. Dette eksemplar er på indhæftningens versoside dedikeret: “Til min Ven 👤Sibbern/ fra/ Forf.”
Intern varians
✂ Der er ikke blevet konstateret intern varians, hverken af tekstlig eller materiel art.
Anvendt litteratur
- Adresseavisen, se Kjøbenhavns kongelige alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger
- Bibliografien, se Johansen, Steen
- Grundtvig, N.F.S. (1815) ►Kvædlinger eller Smaakvad. København
- Johansen, Steen (1948-1954) ► Bibliografi over N.F.S. Grundtvigs skrifter 1-4. København
- ► Kjøbenhavns kongelige alene privilegerede Adressecomptoirs Efterretninger (1812), nr. 24, 29. januar. København