Grundtvigs håb for universitetet
✂ Kongen havde haft til hensigt at grundlægge rigets første polytekniske læreanstalt i den lille sydnorske mineby Kongsberg. I september 1811 var læreanstalten blevet udvidet til et fuldgyldigt universitet, der dog først efter udgivelsen af Grundtvigs rimbrev blev forlagt fra bjergene ned til kysten i Christiania, ligesom 👤Wergeland og andre foreslog. Grundtvig tegner en klar kristen profil for Norges nye universitet på fjeldet i Kongsberg. Han indleder med at knytte 👤Frederik 6. til navnebroderen, den sachsiske kurfyrste 👤Frederik den Vise. Kurfyrsten havde reddet den sande kristendom ved at grundlægge Wittenberg Universitet i 1507 og året efter udnævne 👤Martin Luther til professor. En senere navnebror 👤Frederik 4. lod Fredensborg opføre (1720-1722). Den senere slotshave understreger gennem Norgesmonumentet og Nordmandsdalen samhørigheden mellem Danmark og Norge (►Steenberg 1969, s. 179-187).
✂ “Eng og Fjeld” (s. 5) var et gængs billede på Danmark og Norge. Fjeldet som motiv går igen i stednavnet “Vittenberg”, som Grundtvig knytter til det kommende norske universitet. På norsk betyder stednavnet bogstaveligt et hvidt, sneklædt bjerg samt et videns- og vidnesbjerg (no. viten, vitne; jf. ►Albeck 1955, s. 139). Grundtvig tillægger dette norske bjerg næsten samme kirkehistoriske betydning som det tyske Wittenberg. Rimbrevet rummer dermed konturer af Grundtvigs senere kirkehistoriske opfattelse af Norge og Norden som den sjette af Guds syv menigheder (►Albeck 1955, s. 144).