↩
Det var dem stort Under, at saadant et Ry
Var ►ganget af saadan en Stue,
Som knap udi Vinter til kummerligt Ly,
End sige til Mer kunde due;
De Ruderne gnede med Svamp og med Klud,
177Og Væggenes Revner dem ►spækked de ud,
Og maled paa Loftet en Stjerne.