↩
Hel sært det mon lufte ►om Midienat,
Af ►Troldenes giftige Aande,
394
(PS)
Og hvo da sin Lid til sig selv haver sat,
Dem nødes at gange til Haande.
167Det bobled og buldred, hvor Nordboen gik,
Men aldrig han ►Fjedre i Vingerne fik,
Og ►Blodsot i Graven ham lagde.