↩
Han skar og han hugged sig Billeder smaa,
Af Hvad sig i Himlen ►mon røre,
Og havde stor Lyst af at stirre derpaa
Hel ►underligt var det at høre
392
(PS)
155
(US)
Hvor lifligt han sang for de Billeder smaa,
Som ei kunde høre, ⓘ
ei heller forstaa,
Som ►døde, kun ►syndes at leve.