↩
390
(PS)
En ►Kube jeg veed, kun for Seeren klar,
Men mørk for de seende Blinde,
Den pusted Gud Fader af fineste ►Glar,
Og Mennesker ►bygge derinde:
Den ►Kube sig hvælver saa høi og saa stor,
Den haver til Stade den udstrakde Jord,
Og Tiden ►saa monne den hede.