↩
387
(PS)
Se, nu er den kommen, den liflige Vaar,
Som Bifuglen vented saalænge,
Og ret som i Fjor, han nu flyver i Aar,
Alt over de ►blommede Enge,
Med ►Føring han kommer ►alt som han kom før,
Og trænger sig stundesløs ind gennem Dør,
Og Honning ►saa monne han virke.