Julefesten.
✂
Høit udi Gudernes hvælvede Sal
Stjernerne tindre saa vilde,
Snekongen raader i Eng og i Dal,
Dræber de Smaablomster milde,
Bølgerne ⓘ
rulle saa tungt under Iis,
Stjernen dem ikke kan finde;
Klipperne gjalde af ►Kæmpernes ►Pris,
Blodige Bækkene rinde.
✂
Stjernerne blinke paa lysere Grund
Hisset i Sommerens Rige,
Blomsten sig aabner i Midnattens Stund,
Himlen sig aabner tillige;
Kærlig fra Skyen nedsuser en Røst,
Ei er det rullende Torden,
Salige Aander forkynde med Lyst:
Freden skal ►bygge paa Jorden!
✂
Tiderne gik, paa den hellige Dag
Toned i dybeste 📌Norden:
Gud har i Mennesket fundet Behag,
Freden skal ►bygge paa Jorden!
171
(PS)
Hjertet ei vidste, hvad Læberne kvad
Høit om den store Forsoner,
88Brødre sig tvætted i blodige Bad
Midt under Lovsangens Toner.
✂
►Fredsælle Drotter har Vaabnenes Brag
Blidelig ►stillet i 📌Norden,
Glade vi ►sjunge paa hellige Dag:
Freden skal ►bygge paa Jorden;
Maa ►end de Lande i Syd og i Vest
Bæve i Mennesketorden,
Kærlig skal Sangen paa hellige Fest
Tone hos Brødre i 📌Norden.
✂
►End er ei kommen den liflige Vaar,
►Saga har spaaet: den kommer;
Aldrig hun sveg og ►de løbende Aar
►Hente den herlige Sommer;
►Noreg og ►Gautur og ►Dana, de tre
Eie een Moder tilsammen:
Hende skal Fremtiden jublende see
Favne de Trende med Gammen.
✂
Da skal ►og ►Goternes kraftige ►Maal
Atter i 📌Norden genfødes,
Blomsten skal vinde sig kærlig om Staal,
Klippen af Solen opglødes;
Ikke da mægter vel Syd eller Vest
89📌Gøtalands ►Kæmpe at fælde,
Mindes han Julens den hellige Fest,
Staar han som 📌Nordurlands Fjelde.
✂
172
(PS)
►Mærker den Tale, I Mænd udi 📌Nord!
►Føler dens Dybde, I Kvinder!
►Priser paa Festen i jublende Kor
Ham, om hvis Fødsel den minder!
►Tolker, I Præster, hans Lære med Vægt
Reen paa de hellige Steder!
Da skal i 📌Norden opvokse en Slægt,
Dygtig til ►Held og til Hæder !