Nytaarsvers.
✂ (Til den øverste Klasses ►Lærlinge i 📌Schouboes Institut).
✂
99
(PS)
Aaret sank, i Vesten stander
Høi dets røde Bautasteen,
Og med 📌Ebro end sig blander
Blodet. – Enden vorder seen.
Hvad har vel udmarvet Jorden,
Saa den er ufrugtbar vorden,
Saa den gødes maa med Liig?
✂
Han, som har saa længe levet,
Han, som, født med Jorden, saae
Alt, hvad Slægten har bedrevet,
Han, den vise Olding, maa
►Og forklare os vor ►Alder:
Tiden sig den Olding kalder,
►Saga er hans Tungemaal.
✂
85Eder hen til ham at føre,
Lære eder at forstaa,
Hvad I af den Gamle høre,
Hvad han paa sin Vandring saae,
100
(PS)
Er det Maal, jeg har for Øie;
Unge Venner! vil I bøie
Sjæl og Øre til mit Ord?
✂
Naar begeistret Gubben maler
Os sin fagre Ungdoms Liv,
Da om 📌Grækenland han taler,
Peger for os paa 👤Homer;
Hvad den kolde Klogskab mægter,
Os og alle Jordens Slægter
Viser han i stolte 📌Rom.
✂
Hist paa 📌Nordens Klippetinder
Byder han os stirre hen,
Naar sin Manddoms stolte Minder
Han vil trylle for os frem:
Der vi høre Skjalde synge
Om de Baand, som fast omslynge
Kraft og Kærlighed i 📌Nord.
✂
Sørgelig han ►og mon klage
Over mangen farlig ►Sot,
Lærer os, hvi træt af Dage
86Nu han maa ved Staven gaa,
Hvi han vakler ►saa paa Foden,
Hvi det dundrer ►saa paa Kloden,
Naar han tung sig skyder frem.
✂
Medens over Gubbens Ælde
Og hans ynkelige Færd
Vi maa Vemodstaarer fælde,
Skænker han os dog en Trøst:
Gud og Videnskab at dyrke,
Tænder Lys i Nattens Mørke,
Jager bort hver farlig ►Sot.
✂
101
(PS)
Unge Venner! mangen Taabe
Sig fra Gud og Videnskab
►Daarlig vender, tør jeg haabe
I vil vende eders Blik
Fromt mod Himlen, aldrig klæbe
Det paa Jord, men mandig stræbe
Op derfra med Ord og Daad!!