📌Lolland.
✂
Underligt er det at flytte
Sært at jeg flytter saa glad:
Blomstrende Ø skal ⓘ
jeg bytte
Nu med den taagede Stad,
Bort fra de ►blommede Enge,
Hvor jeg har hvilet for længe,
Sneg jeg i Mørket mig nu,
Hen til de Mure saa kolde,
Inden for kneisende Volde,
Stander mit Sind og min Hu.
Pyt nu, I engelske Snekker,
Med jeres pralende ►Dækker!
71Stolte I ligge paa Sø,
Dog kan fra Ø og til Ø
Listig vi sætte vor ►Kaas.
✂
353
(PS)
Gabene ere for store,
Portene ere for smaa,
Smække I Porten i Laas,
Har vi ved Siden en Laage.
Eder at narre forstaa
Mesterlig ►Ulkene vore,
►Ulke med begede ►Braage.
📌Engelland, vide maa du,
►Lodbraag har Sønner ⓘ
endnu.
✂
►Kommer ►i Sønner af 👤Elle!
Lystig jeg nu vil fortælle
Eder en Saga til Skemt,
Som I nok længe har glemt.
✂
Vidste de Grise
Hvad Ormene spise,
Fik de at vide
Hvad Ornen maa lide,
110
(US)
Vist de begyndte
Dygtig at grynte,
Beed ikke smaat.
72Det var den Vise
►Regnar engang
Om sine Grise
Døende sang.
✂
Visen fik 👤Ella at høre
Rimene passelig godt
Klang i det engelske Øre,
Grov var ►og Visen i Ord,
Grov som en Vise fra 📌Nord.
Guld og de grønneste Skove
Maatte en Stymper han love,
354
(PS)
Som skulde fare og speide,
Snakke om Fred midt i Feide;
Bod i de fagreste Ord
Sendte han Drotter i 📌Nord.
✂
►Sigurd og ►Hvidserk tilsammen
►Legede Skaktavl med Gammen.
►Biørn med Spyd udi Haand
Saae paa den Leg overborde,
►Ivar hin beenløse sad,
Ei er det sagt hvad han gjorde.
Svenden sit Ærende røgted
Stammende kun, thi han frygted.
►Bjørn om Spydet saa fast
73Knuged sin Haand, at det brast;
►Hvidserk han ►legede Skak,
Saa Blodet af Neglene sprak;
►Sigurd med Ormen i Øie
Mærked det ikke saa nøie
At han ►for Negle skar Kød;
►Ivar udspurgde hel stille
Alt hvad som vide han vilde,
Skifted dog mangengang Lød.
Brødrene vilde sig svale
Brat i den Sendemands Blod,
►Ivar kun hørdes at tale
111
(US)
Sagte om Fred og om Bod.
Brødrene ►stilled han knap
Med sin veltalende Tunge,
►Master Oldjakson dog slap,
Slap uforskyldt som den unge.
✂
►Sigurd og ►Hvidserk og ►Bjørn
Iled og strede og tabde.
355
(PS)
►Ivar han ►lænted og skabte
►Konningen om til en ►Ørn,
Ribbeen han vidste at tvinge
Til sig at brede som Vinge.
✂
74📌Engelland, ►mærk paa min Tale!
►Regnars den beenløse Søn,
Som ei kan haste og prale,
Saadan en kostelig Løn
Eengang endnu dig kan give
Eengang endnu kan du blive
Hvad du har ærlig fortjent;
Af ham ►til Ørn udspændt!
Lungen, ⓘ
som længe har ►hivet
Han dig uddrager af Livet,
Og i din Ørnegestalt
Strøer han sit nordiske Salt;
Spot ham ei, ►for han er seen!
Spot ei hans Krøblingebeen!
►Ivar i Slag sig lod bære,
Vandt sig dog Seier og Ære.