↩ Det var ►Helgas største Gammen, at hun bredte Kappen ud, som var ►►Gunlaugs ►Skænk, og stirrede paa den længe. Engang kom der megen Sot i ►Thorkells Gaard og Mange ►pindes længe. ►Helga skrantede ogsaa, men laa dog ikke. En Løverdagaften sad hun ►for Arnen og hvilde sit Hoved paa sin Husbonds Knæ, da lod hun sig hente ►Gunlaugs Kappe, og ►der hun fik den, reiste hun sig op, og bredte den ud ►for sig, og stirrede paa den 50længe, til hun faldt tilbage i sin Husbonds Favn og opgav sin Aand. ►Thorkell kvad: