↩ Derefter rede Mænd fra Thinge og ►Gunlaug var hjemme paa 📌Gilsbakke. En Morgen, da han vaagnede, vare alle Mand opstandne. Da ►ginge tolv fuldvæbnede Mænd ind i Stuen og nu var ►Rafn kommen i Gaard. ►Gunlaug sprang op og vilde gribe Værge, men ►Rafn mælde: i ingen Fare er du stædt, men det er mit Ærinde her, som du nu skal høre. Du bød mig Holmgang paa Althing i Sommer, og tykdes ei at være ►nøiet, nu vil jeg give det Raad, at vi drage begge af 44Landet til Sommer og ►gange paa Holm i 📌Norrig, der ►som ingen Frænder ere os i Veien. ►Gunlaug svarer: Der har du mælt som en ►vakker Svend, dette ►Kaar vil jeg gerne ►keise, og nu stander her Alt ►opladt for dig og dine Mænd. ►Rafn svarer: det er vel ►budet, men ride skal vi flux, og dermed skiltes de ad. Begges Frænder vare ilde tilfreds, men ei kunde de styre ►Kæmpernes Hidsighed og desuden maatte vel ske hvad ske skulde.