↩ Efter Jul skulde stande et Bryllup paa 📌Skanø og dertil bødes ►Illug med sine Sønner. ►Illug ►lavede sig til, men ►Gunlaug sad i Stuen ørkesløs 37 564 (PS) og sagde, at han vilde blive hjemme. Da mælde ►Illug: vist skal du drage med, gør dig ikke selv den Skam at du sørger dig fordærvet over en Pige; lad som du har glemt det, det er mandeligt og af Koner kan du faae ti for een. ►Gunlaug gjorde som hans Fader vilde og nu sankedes Mænd ved Gildet. ►Illug og hans Sønner skikkedes i det ene Høisæde og ►Thorstein Eigilssøn med ►Rafn i det andet ligefor; Konerne havde deres egen Bænk og ►Helga hin fagre sad hos Bruden. Da mødtes tit ►Helgas og ►Gunlaugs Øine og det gik, som Man siger: ei dølger Kvindens Øie hvem hendes Hu staar til. ►Gunlaug var klædt i det prude ►Mon som Kong 👤Sigtryg gav ham, og tykdes meget ypperligere end andre Mænd i mange Maader, baade i ►Størke og Vext og Smukhed, men Gildesglæden var kun ringe. Den Dag da Mændene ►lavede sig til Hjemfærd, skildes ogsaa Konerne ad, da gik ►Gunlaug til ►Helga og de talde længe sammen. Da kvad ►Gunlaug: