↩ En halv Maaned før Vinter kom de i Land nord paa ⓘ 📌Melrakaslette og lossede der. ►Thord hed en Mand, en Bondesøn der paa Sletten; han pleiede at brydes med Købmændene og Ingen kunde staae sig for ham. Nu kom ►Raden til ►Gunlaug, at han skulde brydes med ham, og Natten i Forveien bad ►Thord til ►Thor om Seier. Om Morgenen da de brødes, slog ►Gunlaug Benene fra ►Thord saa han faldt, men den af ►Gunlaugs Fødder som han stod paa, sprang af Led saa han faldt med. Kanske, mælde ►Thord, det ei 35gaaer dig bedre i din anden Væddeleg. I hvad for en? siger ►Gunlaug. I din ►Handel med ►Rafn, sagde ►Thord, om han ellers faaer ►Helga hin væne til Vinter, som jeg hørde stadfæstes i Sommer paa Thinge. ►Gunlaug svarde ikke et Ord, hans Fod blev trukket i Led, men hovnede stærk. 👤Halfred og ►Gunlaug rede fra Sletten, ►selv tolvte, i Ugen før Vinternatten og kom sønder til 📌Gilsbakke samme Løverdags Kveld, som Gildet stod paa 📌Borg. ►Illug blev glad over sin Søn, men ►Gunlaug sagde at han flux vilde ride ned til 📌Borg. ►Illug sagde det var ikke værdt og ►saa tykdes Alle, undtagen ►Gunlaug; men han var vanfør for Fodens Skyld, ►enddog han ei lod det mærke paa sig, og derfor blev Intet af Reisen. 👤Halfred red om Morgenen hjem til 📌Nordaadal, til sin Broder ►Galt.