↩ Da vilde ►Thorarin gribe til Øxen, men Jarlen mælde: lad være stille, ei skulle Mænd bryde sig om Sligt, men hvor gammel er du Islænding? Jeg er nu atten Vintre, siger han. Det spaar jeg siger Jarlen, at du vorder ei atten til. ►Gunlaug mumlede halvlydt og ►der Jarlen spurgde hvad han sagde, svarde han: Det siger jeg, at det var bedre du bad Godt over dig selv end Ondt over mig. Hvad skulde jeg da bede om; siger Jarlen. ►Gunlaug mælde: om en bedre Dødsdag end 👤Hakon Jarl, Fader din. Jarlen blev blodrød og mælde: ►lægger Haand paa ►Drotniddingen! Da gik ►Skule for Jarlen og mælde: ►Gører det for min Skyld, Herre! at I give Manden Fred saa han drager bort! Jarlen 22mælde: saa bort med ham som snarest, og aldrig ►sætte han tiere Fod i mit Rige, om han Fred vil nyde. Da gik ►Skule ud med ►Gunlaug og ned paa Bryggen, der laae en Englandsfarer klar til Udgang, med den kom ►Gunlaug, 553 (PS) de seilede i 📌Englands Hav og landede om Høsten ved 📌Lundons Brygge.