Genre
✂ Saga er Grundtvigs tredje eller på en måde anden lyriske digtsamling. Den første var ►Idunna. En Nytaarsgave for 1811, kombineret med ►Nytaarsnat eller Blik paa Kristendom og Historie, udgivet henholdsvis 29. og 24. december 1810 med fortaler lidt kunstigt dateret 5. december (dagen for faderens 50 års præstejubilæum) og 31. december. Ifølge Grundtvig (Grundtvig 1811b, s. 19) var disse bøger oprindeligt tænkt og skrevet som en helhed, skønt de endte på hver sit forlag.
✂ Genren ‘nytårsgave’ betegner samlinger af mindre digte og prosatekster af ikke for dybt eller alvorligt indhold og kendes i Danmark fra 1782. De sigtede på kvindelige læseres smag, også i det ydre ved et lille format, typografisk pyntelighed ved ornamenter, nette kobberstik eller udfoldelige plancher med noder, og det hele var lige til at lade indbinde. For skribenter, forlæggere, boghandlere, købere og gavegivere var det en bekvem sag at håndtere.
✂ 👤Rasmus Nyerups nytårsgave ►Idunna til årsskiftet 1811-1812 bød fx på to prosanoveller (ved 👤Rahbek og 👤Laurids Kruse) samt på versbidrag fra 13 dalevende digtere, skrevet hver for sig uden tanke på nogen indre forbindelse. En anonym anmelder så i dem “Musens smaae og muntre Fostre” (Jens Møller i ►Dansk Litteratur-Tidende, 1811, s. 566).
✂ Grundtvigs to nytårsgaver er tungere og alvorligere i sigtet end den art kommercielle forlagsartikler. Deres mytologiske titler ►Idunna og Saga vidner om hans ungdommelige ‘asarus’. Begge sammenstiller lyriske tekster, der skal afspejle hans personlige udvikling, og det medfører en strammere helhedskomposition. Derved afviger de også fra det forrige tiårs mest opsigtsvækkende danske digtsamlinger af enkeltforfattere, 👤Adam Oehlenschlägers ►Digte, 1803 (fra december 1802), og 👤Schack Staffeldts opfølgning med samme intetsigende titel i 1804 (fra december 1803), der begge rummede materiale af forskellig oprindelse, blandet indhold og skiftende kvalitet.