↩ Denne asynje har Grundtvig omtalt to gange før 1811. Avisdigtet ►“Sagas Tempel” 24. juni 1809 beklager i 22 strofer henvendt til den “hellige Mø” og gudinde Saga det tab, hun har lidt ved den schweiziske historiker 👤Johannes von Müllers død (29. maj 1809). Digtet ►“Odin og Saga” fra nytårsgaven ►Idunna, 1810, skildrer hende på 11 strofer som en historiefagets gudinde, der boende midt i tidens aldrig standsende strøm (en bæk) afstedkommer lystelige sange om heltebedrifter og brede tidsskildringer i sagaskrifter. Det er nok skrevet som prolog til et nyt tidsskrift af samme navn ved Grundtvig og 👤F.C. Sibbern, hans kammerat på Valkendorfs Kollegium, men subskribenterne udeblev, og initiativet måtte opgives.