↩ Ved den tredie Part kan jeg være kort, thi om de mest genialske Digte, kan der kun sjelden være Strid, undtagen saalænge Digterne leve. Jeg bemærker derfor kun at foruden visse fra den gamle og ny Tid, burde haves en næsten fuldstændig Samling af de kristelige Sange og Digte, som ere til. Intet burde udelukkes med Villie, uden Det om hvis Usselhed der ei vel kunde tvivles. At de komiske Digte i ►Stridsfald burde vige for de alvorlige, om ikke, hvad jeg vilde stemme for, ganske udelukkes, og at ingen Genialitet maatte indsmugle ►skidne Vers, Nidviser og ►Spotkvad over Religion og Bibel, mener jeg, følger af sig selv. Muligheden selv bør ikke tænkes at Noget der ligner en 👤Voltaires Lumpenheder eller en ►***s Uterlighed kunde indsnige sig. Her staa vi da paa engang midt i Møddingen af Angrebsskrifterne paa Religionen, det var da vist ikke saadanne, om hvilke der staar i Forslaget, at de anskaffes, men selv om dem der tales, har jeg sagt min Mening, og den vil jeg her stadfæste. Grunden hvi Angrebskrifterne skulde haves maatte vel være den gamle, at Indvendingerne bør kendes for at kunne gendrives. For det Første er dette en ►Maxime af samme Slags som at Man skal gaa omkring paa Dandseboder og Horehuse for at fatte Afsky til Lasten, et Raad jeg ikke vilde give Nogen, og som nok slaar feil de 99 Gange af 100. Da nu upaatvivlelig kun saare Faa have 1270Kald til offentlig paa Prent at stride for Religionen, veed jeg ikke til hvad Nytte, det skulde være at udbrede Angrebsskrifternes Læsning. De blive bekendte nok desuden, og Den der skal modsige dem, finder dem nok, hvis han finder det nødvendigt at lægge Mærke til dem; thi saasandt det er, at visse Tider fordre en bestemt og hardtad personlig Polemik, er det dog nok vist, at Den der skal sige noget Gendrivende, som er værdt at høre, maa kende Indvendingerne af Andet end af Bøger, de maa være ham gjorte i hans eget Indvortes; thi kun der hvor Sjælens Ro og Salighed beroer paa Svarene, komme disse frem af det Dybe og ned fra det Høie. Lægger Man hertil at de Religionens Sætninger, som egenlig angribes i Aabenbaringens Ufeilbarhed, Forsoningen, Helliggørelsen, Miraklernes Virkelighed, ei kan forsvares mod de Vantro men kun fra de Troende, mener jeg ei Man vil finde en Grund synderlig vægtig, der i Overgangstiden er optænkt, for at undskylde Tvivlesygen og Lysten til den forbudne Frugt. Af det Ovenstaaende ►flyder, at jeg maa regne mange Bøger iblandt Angrebsskrifterne, som Andre holde for ypperlige Hjelpemidler til at forstaa Bibelen, alle de nemlig som enten vil bortforklare det Overordentlige og Ubegribelige af Skrifterne, eller udlægge det der fortælles virkelig at være sket, som Mythe. Det Første gøre De som nær eller fjernt ere i Slægt med den ►kantiske Skole, det Sidste er deres forblommede Maner, som stride under Pantheismens ►opstafferede Banner. Begge Partier ere lige langt fra den kristelige Enfoldighed og Ædruhed, og saavist som ogsaa deres ►Idræt ved Guds Styrelse kommer ►Bibelen til Gode, saalidt vilde det dog være ret at spilde derpaa de Penge og det Rum, som tilhører kristelige Værker. En ganske anden Sag er det at de Hovedskrifter der have givet Partierne deres Retning saasom 👤Kants, 👤Fichtes, 👤Schellings og nogle faa til Prøve paa, hvorledes disses Meninger ere anvendte paa ►Bibel og Kristendom, vorde anskaffede; thi disse udgøre Tidens Speil og maa staa ved Siden af 👤Leibniz, 👤Volff og 👤Michaelis. At til Tidsspeilets Fuldstændighed ogsaa høre Bøger, der, som 👤Bretschneiders Undersøgelse om det ny Testaments historisk dogmatiske Fortolkning, vise hvorledes Man selv fra Vantroens Standpunkt kan overbevise sig om, at 1271de omtvistede Lærdomme om 👤Kristi Guddom, Treenigheden o. s. v. virkelig staa i ►Bibelen, følger af sig selv.