↩ Artiklen består af en række overvejelser over, hvilke kriterier, der bør ligge til grund for etableringen af en fælles bogsamling for præsterne på Sjælland. Den er blevet til i en periode, hvor Grundtvig indtog en konservativ position i synet på ►Bibelens afgørende status i den kristne kirke og den enkeltes trosliv. Det skinner tydeligt igennem i hans vurdering af den litteratur, der kandiderer til at optages i en sådan bogsamling. Den ni spalter lange tekst blev bragt i tidsskriftet ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn den 5. oktober 1811 og er en reaktion på et forslag om etableringen af et systematisk bogindkøb i stiftsregi. 👤Flemming Lundgreen-Nielsen foreslår, at dette tilsyneladende anonyme forslag er fremkommet under et landemode for sjællandske præster afholdt i Roskilde den 2. oktober, hvor Grundtvig deltog og oplæste et foredrag om ‘de menneskelige videnskabers’ forhold til kristendommen under titlen “►Et Par Ord om Geistlighedens Videnskabelighed eller om kristelig og præstelig Lærdom” (Lundgreen-Nielsen 1979, s. 476). Oplysningstidens videnskabelige underminering af det kristne trosindhold gennem bl.a. arkæologiske fund og historisk-kritiske studier er da også et underliggende tema i refleksionerne om sammensætningen af en eventuel bogsamling for præsterne. Denne erhvervsgruppe havde Grundtvig et lille halvt år forinden sluttet sig til, da han blev hjælpepræst for sin far 👤Johan Grundtvig, der var over 70 år og havde brug for assistance til at løse opgaverne i Udby.