↩ 📌Sverrigs Mænd! ei veed jeg om disse Blade nogensinde komme for eders Øine, men dog vil jeg tale som om jeg stod i eders Midte, som Den, der 10ei kan søge eller have nogen Fordel af at tale, men hvis varmeste Ønske og lyseste Haab er 📌Nordens Forening, fordi han troer det er 📌Nordens ►Held. Ved ►Sagas Haand har jeg gennemvandret de forbigangne Tider, min Sjæl jublede og mit Øie luede ved hver Bedrift, som skinnede i 📌Norden; mit Hjerte skjalv og min Taare randt ved hvert Slag som rammede 📌Nordens Kraft, hver Sky, som hyllede dets Sol, thi ikkun det, det hele stolte Land, som strækker sig fra 📌Finnebo til 📌Jotlands Grændse, ei 📌Danmark eller 📌Norrig eller 📌Sverrig ene er mit Fædreland. Jeg saae i 📌Kalmar Kæden, som skulde evindelig sammenbinde 📌Nord, men glædes kunde jeg ikke, ►uden fordi jeg i Salen hørte ►Sagas hviskende Spaadom om de kommende Tider, thi jeg saae, at denne Kæde var en Lænke, hvori de syge, udmattede Sødskende vilde binde ►Gautur, deres djærve Broder. Lænken sønderbrød han, som han maatte, og paa hans stolte Vandring under Vasabanneret fulgte jeg ham med Beundring og Gammen; jeg fulgte ►ham ind i 📌Tydsklands Midte og saae ham stande kraftelig, som Himlens stærke Kæmpe; jeg fulgte ham, ja, hvi skulde jeg dølge det? skiøndt mit Hjerte blødte, ►fulgte jeg ham villig paa hans Kæmpefærd over de frosne Bølger til 11 📌Axelstads Volde►. Dog, ►Tiderne fremlede, jeg saae ►den 26 (US) alderstegne Kæmpe udmattes i 📌Polens Moradser► og 📌Ruslands Ørkner og da 👤tolvte Karl ►sank for 📌Frederikshald , da sank han, bedækket med dybe Saar, ned paa Sygeleiet. Jeg veed det, svenske Brødre! Kæmpen døde ei af sine Saar, og naar det gjaldt om at værge sin Odel, da ►rørte han sig kraftelig; men I kunne, I ville ei nægte det, syg har han været, syg er han ►end og hans tvende Sødskende ere det ogsaa. Kun eet er Lægemidlet, som Menneskeaanden seer, at de Sødskende alle nedrive hvert Skillerum, ei Naturen men Tiderne reiste efter Tidernes Tarv, bo venlig tilsammen i det ene, faderlige Paulun, pleie og opmuntre hinanden til priselig ►Idræt, og med Ryg mod Ryg vise de Fremmede et dobbelt Aasyn og et dobbelt Sværd. Jeg veed det, ►Gautur! Du og Din Broder ►Noreg have stærkere Arme, og tungere falde eders Hug i Sværdelegen paa den faste Grund, men Bølgerne slaa ogsaa mod eders Kyster, og det maa I vide fra de forbigangne Tider, som I ►og have seet i de sidste Dage, at ►Dana, som bygger paa de svømmende Øer, har sit rette og hæderlige Hjem paa de stolte Snekker. Hjelper da hende at 12værge i Øst og i Syd og Hun skal i eders ►Spidse ►frede Bølgerne.