↩ Troen og Sproget ere de tvende gyldne Kæder, som binde Menneskesjælen til Alt hvad der maa være den helligt og dyrebart; thi ved hin staar den i ►Samfund med sit guddommelige Udspring, og ved dette sammensmelter den med beslægtede Aander. At den Form, begge antage i Landene ei er 5Tilfældets Værk, men, som Plantens Blomst, udviklet af hvert Folks eiendommelige Liv, derom tvivler kun den, hvis Liv ei rager ud over det nærværende Øieblik, og hvis Øie stedse hvilede paa Tingenes Overflade; for hvem Historien og Menneskeaanden ere lige fremmede. Naar derfor Lande forenes, som ⓘ heri ere forskellige, da maa de ⓘ enten i hver Time staa færdige til Afsked, eller, skulle de sammenvoxe, maa det enes Liv myrdes med dets Tro og Sprog. Hvo som fulgte det romerske Uhyre paa sin graadige Vandring, da det opslugede Nationerne, vil ei tvivle om det Sidste, og om det Første kan selv Nutiden overtyde os. Men ligesaavist som dette er, saa vist er det ogsaa, at Folkefærd, som have Sprog og Tro tilfælles, ere af Naturen bestemte til at vorde Eet, ja at de først ved en saadan Forening kunne naa den Grad af Udvikling og ►Størke, som giver dem fuld Rang mellem Nationerne. Nu vide vi Alle, at ligesom det hele 📌Nord fordum bøiede sig for de samme Guder i ► 📌Upsals Tempel, saaledes knæler det ogsaa nu i Templerne for den samme 👤Kristus, ja dyrker ham paa samme Maade, at ligesom vore Fædre kun havde eet Navn paa 📌Nordens Tungemaal, saaledes vise vi i Gerningen, at vi endnu anse det 6for eet, thi med hvilketsomhelst vi kunne, fare vi trøstig gennem Landene. ►Saa vil det ►end være, naar vi forenes. I Skrift derimod vil enten Norsk og Svensk og Dansk atter sammensmelte i eet, eller den Mundart vil seire, hvori det Herligste frembringes: hvilken dette skal vorde, vide vi ei, men kappes ville vi, som det sømmer sig for Mænd i 📌Nord. Saameget er altid vist, at reise der sig Aander i 📌Norden, som fortjene at høres paa Fjeld og i Dal, da skal efter Foreningen ei mere som hidtil det Udvortes dæmpe Røsten, men høit skal den lyde og Udlændingen skal nødes til at lytte, istedenfor at smile.