✂
4Kun sjælden lød min Sang om Nutids Færd,
►Kun eengang den til Nutids Drot sig voved,
Da 📌Nordens
👤Fredrik
med Sit Kongesværd
Til 📌Nordens ►Kæmpetid Sig fast troloved.►
Hvad er det vel, som atter mægtig driver
Fra Hedenold ►fremfarne Tiders Skjald?
Hvad er det vel, som atter Mod ham giver
En herlig Drot at gæste i Sin ►Hald?
✂
5I gamle 📌Nord en Kæmpering han fandt
Og derfor er hans Hjem i gamle 📌Norden,
Men vel han veed, at ei med Oldtid svandt
De høie Guders prude Æt af Jorden;
Han saae en Helt, og selv sig rørte Tungen,
Thi Helten var en Søn af gamle 📌Nord,
►Paa 📌Danmarks Kongetræ han var udsprungen,►
Og det har Rod i Oldtids ►Kæmpejord.
✂
6Til Dig, o Drot, tør Skjalden ►gange nær,
Thi stærke Baand med Helten Dig forene:
Den haarde Malm ved Konst maa vorde Sværd,
Og ►Odin var ei Krigens Gud allene;
181
(PS)
Adskillig yttre sig de spredte Gnister,
Men alle sprang af samme Guddomsild,
►Den samme Krands, som Djærvhed sig tilvrister,
Om Lærdoms Tinding vinder selv sig mild.►
✂
7Saa ►ganger tryg da Skjalden til Din Borg,
Men tør han dristig ►og dens Stilhed bryde?
De lange Sale seer han klædt i Sorg
Og Taarebække sig fra Hjertet gyde.
Tør han vel sjunge om den faldne Kæmpe?
Tør han fremkomme med sin svage Trøst?
Kan Sangens Toner mildne vel og dæmpe
Den stærke Storm i vaandefulde Bryst?
✂
8Nei ikkun taus, o Drot, han nærmer sig,
Utrøstet selv, han veed det vel, at Dig
Ei Ord kan trøste i Din dybe Smerte;
Men lagdes ►værdelig hans Mindesang
Om 📌Nordens Sorg og Heltens ►Kæmpegang,
Da skal den tækkes dog Dit Broderhjerte.
✂ underdanigst
✂ af
✂ Forfatteren.