Andre danske sørgedigte
✂ Grundtvig hævdede senere, at det ikke var digtets kvalitet, men “Tidsomstændigheder og enkelte Udsagn af den almindelige Stemme der gjorde det saa velkomment” (► Kvædlinger 1815, s. 168 f.). Udsagnet er beskedent. Grundtvigs digt var det længste af de digte, som udkom i de tre lande i månederne efter dødsfaldet. Det blev trykt efter blot tolv dage i ►Adresseavisen den 9. juni. 👤Adam Oehlenschläger var den 6. juni kommet Grundtvig i forkøbet (►1810), men 👤Oehlenschlägers mindedigt fyldte blot én avisspalte. De senere danske digte var af samme længde; 👤Knud Lyne Rahbek forfattede én strofe (►1810) og 👤B.S. Ingemann skrev et digt bestående af ni korte strofer (►1810).
✂ 👤Oehlenschläger, 👤Rahbek og 👤Ingemann sang om sorgen i de tre nationer og den skuffede forhåbning om deres forening. Grundtvig fik derimod en højere mening ud af 👤Christian Augusts kontroversielle karriere og pludselige dødsfald. Det lykkedes bl.a. ved at tolke navneskiftet: da hertugen af Augustenborg tiltrådte den svenske tronfølge, antog han navnet Carl fra den svenske kongeslægt og aflagde slægtsnavnet fra den oldenborgske familie, Christian. Sygdom sendte ganske vist 👤Carl August i graven, men krigshelten 👤Christian August levede videre i ►Valhal. Udlægningen var spidsfindig, men helt efter reglerne i barok lejlighedsdigtning (inventio locorum; ►Olden-Jørgensen 1996; ►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 332). Det var i tråd med samme tradition, når Grundtvig til slut søgte at forbinde troppeparaden på Kvidinge Hede 1810 med slaget ved Blaker skanse 1808 (se punktkommentaren til noten på s. 20).