Hertugen af Augustenborg
✂ Reaktionerne på Sørgekvadet varierede fra land til land og gennemgås derfor hver for sig. Modtageren af digtets tilegnelse omtales først. Grundtvig nøjedes ikke med en trykt tilegnelse til den afdødes bror. Da han sendte Sørgekvadet til 👤Frederik Christian, vedføjede han også et brev med behørig underdanig tone (►NkS 3882 (5), 4):
✂ Deres Durchlauchtighed [højhed] vilde naadigst tilgive den Dristighed, hvormed Undertegnede har vovet at tilegne Höistsamme et lidet Digt, om hvilket han kun kan önske, at det ikke maatte være sin ophöiede Gienstand altfor uværdigt!
✂ Khvn 8de Juni 1810
✂ underdanigst Grundtvig
✂ Om hertugen reagerede, vides ikke. Digtet nævnes ikke i hans udgivne brevveksling (►Schulz 1913).
✂ I de følgende uger forværredes hertugens politiske stilling. 👤Frederik Christian blev fra slutningen af juni nævnt som mulig efterfølger for sin bror i den svenske tronfølge. Samtidig meldte 👤Frederik 6. sit kandidatur, og situationen tilspidsedes. I begyndelsen af august satte kongen de facto sin svoger under husarrest: Als blev bevogtet af kanonbåde, og hertugen blev pålagt væbnet eskorte (►Schulz 1910, s. 347-349). 👤Frederik Christian reagerede ved at trække sig helt tilbage fra hoffet og nedlægge sine embeder. Grunden var lagt til konflikten om augustenborgernes arvefølge i Danmark og hertugdømmerne. Grundtvig fandt i 1815 det derfor nødvendigt at distancere sig fra sit digt, hvor han “havde vendt sig fra Kongelinien” (► Kvædlinger 1815, s. 169).