Modtagelsen
Hertugen af Augustenborg
✂ Reaktionerne på Sørgekvadet varierede fra land til land og gennemgås derfor hver for sig. Modtageren af digtets tilegnelse omtales først. Grundtvig nøjedes ikke med en trykt tilegnelse til den afdødes bror. Da han sendte Sørgekvadet til 👤Frederik Christian, vedføjede han også et brev med behørig underdanig tone (►NkS 3882 (5), 4):
✂ Deres Durchlauchtighed [højhed] vilde naadigst tilgive den Dristighed, hvormed Undertegnede har vovet at tilegne Höistsamme et lidet Digt, om hvilket han kun kan önske, at det ikke maatte være sin ophöiede Gienstand altfor uværdigt!
✂ Khvn 8de Juni 1810
✂ underdanigst Grundtvig
✂ Om hertugen reagerede, vides ikke. Digtet nævnes ikke i hans udgivne brevveksling (►Schulz 1913).
✂ I de følgende uger forværredes hertugens politiske stilling. 👤Frederik Christian blev fra slutningen af juni nævnt som mulig efterfølger for sin bror i den svenske tronfølge. Samtidig meldte 👤Frederik 6. sit kandidatur, og situationen tilspidsedes. I begyndelsen af august satte kongen de facto sin svoger under husarrest: Als blev bevogtet af kanonbåde, og hertugen blev pålagt væbnet eskorte (►Schulz 1910, s. 347-349). 👤Frederik Christian reagerede ved at trække sig helt tilbage fra hoffet og nedlægge sine embeder. Grunden var lagt til konflikten om augustenborgernes arvefølge i Danmark og hertugdømmerne. Grundtvig fandt i 1815 det derfor nødvendigt at distancere sig fra sit digt, hvor han “havde vendt sig fra Kongelinien” (► Kvædlinger 1815, s. 169).
Sverige
✂ Sørgekvadet blev bedre modtaget af offentligheden i de nordiske lande. Om modtagelsen i Sverige skrev Grundtvig midt i juli: “høie Genlyd af min Sjæls dybeste Toner hørte jeg dønne over Sundet” (► Er Nordens Forening ønskelig? 1810, s. 13). Formuleringen kan opfattes alment som svensk kondolence, men den kunne også hentyde til indskriften på gravmælet i kongehusets Riddarholmskyrka. Om 👤Christian August stod her, at Sverige gav ham ikke en trone, men blot en grav: “Der / Nedsteg Han / Med / Carls Namn / Ock / Swenska Folckets / Ewige Kiärleck” (► Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn 1810, sp. 1326). En lignende tanke findes i Sørgekvadets sidste strofe.
Danmark
✂ I Danmark førte Sørgekvadet til, at Grundtvig kronedes som digter. Den “eviggrønne Laurbærkrone” blev første gang givet ham i et digt fra 19. juni af professor 👤Castberg (►1810, sp. 1154; se faksimile). 👤Castberg var bosat i København, men født i Norge og skrev ud fra et norsk perspektiv. 👤Castbergs digt stod i ►Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, og samme tidsskrift bragte den 14. juli et digt fra Norge af provsten 👤Frederik Schmidt (►1810b; se faksimile). I strofe 6 omtalte han Grundtvig som “Danerskjalden”.
* I den norske udgave af sit digt, som ►Tiden havde bragt den 7. juli, roste 👤Schmidt danerskjalden Grundtvig på 👤Oehlenschlägers bekostning: “Dette Prædicat turde vel med lige, om ikke med nok saamegen Ret tilkomme 👤Oehlenschläger , [lige]som 👤Evald fordum. Imidlertid er den Førstes: ►‘Christian August’ vel ikke blandt hans heldigste Arbejder. 👤F.S.” (►Schmidt 1810a, sp. 9, noten).Norge
✂ Sørgekvadet vakte størst bifald i norske kredse, og det udkom da også påny i Christiania hos 👤Niels Wulfsberg (►Grundtvig 1810). 👤Wulfsberg udgav en del sørgedigte separat og trykte andre i sin avis ►Tiden. Sørgedigtet af 👤Paul Arnesen blev fx bragt i avisen den 25. juni, men udkom også særskilt (►Arnesen 1810a og ►1810b; en tredje udgave ►1810c). Dets næstsidste strofe knyttede an til Grundtvigs brug af ►Balder-motivet. Det samme gjorde sørgedigtet af 👤Johan Storm Munch, hertugens feltprovst, i sit sørgedigt (►1810a). 👤Munch citerede desuden fire vers fra Grundtvigs Sørgekvad i en mindetale (►Munch 1810b, s. 23).
* 👤Wulfsberg havde politisk situationsfornemmelse og var i disse måneder i færd med at udvide sit trykkeri (►Adresseavisen 4. juli 1810, s. 3). På det norske bogmarked kunne adskillige sørgedigte afsættes som separate skrifter (se ‘👤Christian August’ i personregistret til ►Pettersen 1899-1924). Der blev endog skrevet om mindeskrifters rette pris, indhold og “typographisk[e] Pomp” (►“Af et Brev fra Landet af 26de Juli” 1810, sp. 60 og ►Wulfsberg 1810).