Inspiration fra norrøn fyrstedigtning
✂ Sørgekvadet er på flere punkter inspireret af norrøn fyrstedigtning og især mindekvadet. Et særligt kendetegn her er rollefordelingen mellem skjald og drot, digteren og den besungne fyrste (►Fidjestøl 1982). Grundtvig overtager denne rollefordeling og det havde to fordele. Rollen som skjald lettede for det første den unge digters adgang til drotten, 👤Frederik Christian. For det andet kunne betegnelsen drot anvendes om både 👤Frederik 6. og 👤Frederik Christian (s. 4, hhv. “Nutids Drot” og “En herlig Drot”). Denne sidestilling af hertugen med kongen understøttede augustenborgernes ambition om snart at tiltræde tronfølgen i Danmark-Norge.
✂ Norrøn fyrstedigtning er også kendetegnet ved, at mytologiske motiver flettes ind i det biografiske stof. 👤Christian Augusts død sidestilles i tre strofer (s. 14 f.) med det kongelige sonoffer beskrevet i ► Ynglingesaga (►Snorre 1633, Bogfortegnelse 1805 nr. 4, kap. 9, s. 13). 👤Flemming Lundgreen-Nielsen nævner yderligere inspirationen fra ► Den yngre Edda og 👤Oehlenschlägers drama ►“Baldur hin Gode” (1807) og beskriver også digtets norrønismer og kenninger (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 331 og 333). Metrisk er der dog ingen norrøn inspiration. Grundtvig omtalte senere Sørgekvadet som sit sidste digt iklædt den nordiske mytologis “opslidte Klædebon” (► Kvædlinger 1815, s. 170).