Grundtvig, N. F. S. Sørgekvad ved Prinds Kristians Død

Grundtvigs motiver

Grundtvig gik også enegang ved at tilegne digtet til den afdødes ældste bror, 👤Frederik Christian af Augustenborg. 👤Frederik Christian var den danske konges svoger og søgte især at styrke sin og slægtens stilling i riget gennem støtte til kunsten og videnskaben. Han havde siden 1788 været den øverst ansvarlige for universitetsvæsenet. Grundtvig forsøgte i 1809 og 1810 at etablere sig som lærd skribent (se indledningen til Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus?, afsnit 2). Forsidens motto søger at afkræfte en nærliggende mistanke: Sørgekvadet var skrevet “Ei for Guld og ei for Herregunst” (s. [1]).