↩ Grundtvigs dimisprædiken ► Hvi er Herrens Ord forsvundet af hans Hus? fra 1810 er berømt og berygtet. Den vandt sin berømmelse pga. den klage, som seks københavnske præster indsendte over den, og den lange sag, der fulgte efter. Dimisprædikenen indtager derudover en særlig plads i Grundtvigs forfatterskab, fordi den var et vigtigt led i hans kristne gennembrud. I Langelandstiden (1805-1808) beskæftigede Grundtvig sig primært med mytologi, historie og digtning, men i årene op til affattelsen af prædikenen orienterede han sig mere mod kristendommen. 👤K.E. Bugge har formuleret det sådan, at Grundtvig foretog en bevægelse fra en overvejende ‘human’ intention i 1808 til en udpræget teologisk, klart bekendende argumentation i 1810 (►1965, s. 136 f.). Indtil 1810 var Grundtvigs udgangspunkt ganske vist også kristendommen, men han neddæmpede den i sine trykte artikler. Først med dimisprædikenen trådte han frem og ytrede sig offentligt om sin kristne tro (►Lundgreen-Nielsen 1980, s. 327).