Grundtvig, N. F. S. Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord

✂ Hvad mener du? er dette Skjold nu blankt?

✂ Jomsvikingen.

✂ Du er saameget for det Blanke
Og Smukke. Du vil faae en Hjertesorg
I 📌Norrig, naar vi møde Jarlen.
Hvor vil du gemme da dit lange Haar,
192Som er saa gult og fagert, ►at ei Blodet
Skal ►smudske det?

✂ O! det har ingen Nød.
Naar Striden bliver hvas, jeg skærer
Det af og flyer det til dig,
Saa tænker jeg, det er i god Forvaring.

✂ Jomsvikingen.

✂ Nu! det var netop svart som spurgt.
Men, ser du hist, hvor ►Sigvald staar og taler
I Løn med 👤Thorkil? det mig tykkes ►fast,
Som af det Tog han ei har megen Gammen.

✂ 512 (US) ►Svend.

✂ Han loved kanske mer, end han har Lyst
Og Evne til at holde.

✂ Jomsvikingen.

✂ Men sig mig dog, hvordan det ret gik til
Der ved ►Strutharalds ►Arveøl?

✂ Ja, hvordan mener du? De drak tilbørlig,
Og ⓘ MundenMunden] GV, Mundeu A kom paa Gang, ►saa fik 👤Kong Svend
Dem til at gøre store Løfter.

✂ 193 Jomsvikingen.

✂ Hvad loved ►Sigvald egenlig?

✂ En Færd til 📌Norrig, som ei skulde endes,
Før 👤Hakon eller han var dræbt.
Da kan du tro, at Kongen glædtes.

✂ Jomsvikingen.

✂ Hvad mener du er Kongens Agt?

✂ At sende ►Sigvald med en kærlig Hilsen
Til ►Palnatoke. Du kan tro, at 👤Svend
Ham under 📌Jomsborg mindre selv end ►Astrid.

✂ Jomsvikingen.

✂ Ja, dengang narred ►Sigvald ham
Da rigtig nok. – Men, ser du hist;
Der gaa jo To med dragne Sværde
Ind paa hinanden, det er Nyt
I Borgen, vi maa se de Løier.

✂ Borgsalen.

✂ O hvilken Tomhed her i disse ⓘ Sale!Sale!] GV, Sale¡ A
O hvilken Tomhed inden i mig selv!
194 513 (US) Hvad er vel 📌Jomsborg uden ►Palnatoke?
En mægtig Krop, hvis Sjel er faret ud,
Hvad Sværdet er, som hænger hist paa Knagen,
Hel frygteligt det var i ►Tokes Haand,
Nu hænger det saa tamt og stille
Som Knagen selv.
*Længe grublede han, før han igen kom til Orde. Det hænger stille,
Men naar det grebes af en vældig Haand,
Da maatte det, som forhen, bide Skjolde,
Og foer en kraftig Aand i døde Krop,
Fik den da ikke Liv igen? den fik.

✂ Det ei.

✂ Hvorfor?

✂ Fordi den døde,
Thi Intet dør, som mægter ►end at leve.

✂ Men hvem er du, som lurer paa min Tale?

✂ 195 👤Odinkar.

✂ Din ⓘ FrændeFrænde] GV, Fræude A 👤Odinkar, en kristen Klerk.

✂ Hvorledes kom du ind i Borgen?

✂ Ad samme Port, som ►Tokes Lig kom ud.

✂ Ja, du har Ret, det Lig har Veien jævnet,
Men spurgte Ingen, hvad ⓘ dudu] GV, dn A vilde her?

✂ De havde Andet at bestille,
Thi Alle stod omkring to Mænd
514 (US) Som sloges om et Kvindfolk. ►Sigvald
Dem vilde skilt; men fik kun onde Ord.
*Hurtig greb ►Vagn ►Tokes Sværd fra Knagen og vilde ile ud, men 👤Odinkar traadte for ham. Det er forbi. Da ►Bue Digre hørte
Hvorom de stred, han fluks dem begge dræbte,
Og overtraadte Loven selv
For at ei Loven skulde overtrædes,
Jeg ser, du havde samme Sindelag.

✂ Maaske. Men sig! hvad vil du her?

✂ 196 👤Odinkar.

✂ Mit høie Kald mig driver rundt i 📌Norden,
At bringe Folket Daab og Kristendom,
Jeg ►fremmerst søger mine egne Frænder
Og ►Palnatokes ædle, djærve Æt.
Derfor jeg kom, med dig jeg vilde tale,
Og lære dig den Sandhed, jeg har lært.

✂ Og mener du, jeg vil din Lærdom nemme?

✂ Det veed jeg ei, det veed allene Gud,
Men jeg maa tale, selv for døve Øren.
Dog, ►Palnatoke hørte mig, og du,
Det veed jeg, lyster ham at ligne.

✂ Han hørte dig, men troed dig dog ei.

✂ Han troed dog at 👤Kristus vilde seire
I 📌Nord, paa 📌Jomsborg ene stoled han,
Det er forbi. Hvorpaa vil du nu stole?

✂ Paa ►Aserne og paa min egen Kraft,
Om Alle tabe, jeg dog ►vist skal vinde,
515 (US) Og, om jeg stolede paa ⓘ 📌JomsborgJomsborg] GV, Jømsborg A ►end,
197Var det saa daarligt? Du har luret,
Og hørt af Sorg jeg var ►forsagt,
Men 📌Norrigs 👤Hakon snart skal sande:
Der er endnu et 📌Jomsborg til.

✂ At der har været et engang.
En ►Kæmpe rammes kan af Pilen,
Skønt Buestrængen brast itu
Da Pilen fløi, men troer du at Strængen
Blir derfor hel igen?

✂ Er Buen god,
Man derfor ei behøver den at slænge,
Man snoer sig en anden Stræng,
Og er den ►end lidt mere ►stakket,
Saa Buen skyder ei saa langt og vist,
Den skyder dog.

✂ Ifald den ikke brister,
Naar den skal bøies til den korte Stræng,
Og om den nu var ormestukken
Som den, hvorpaa du selv vil være Stræng!
Nei, Frænde! 📌Jomsborg er ei mere,
Og ►Palnatoke selv til Undergang
Det vied, da han brød sin egen Lov.

✂ 198 ►Vagn.

✂ Hvorledes?

✂ Mindes du ei længer,
At han mod Loven tog dig i ⓘ sinsin] GV, fin A Flok?
Da rystede han selv de stærke Mure
Og ►Asers Trone med; thi høit han svor,
At Loven skulde fast som ►Valhal stande.
Det skal opfyldes, selv I maa
Med Blindhed slagne, ►Valhal styrte,
516 (US) I fare hen at øde 👤Hakons Magt
Og eders Guder kæmpe mod sig selv.

✂ Nei, nu som altid, ►Aser imod ►Jetter,
Thi 👤Hakon er ei ►Asers Ven, han skal
Forgaa, men ►Aser bo paa 📌Norrigs Klipper.

✂ Det mener du, fordi du ei begriber,
At ►underlige ere Herrens ►Raad,
Naar Jordens Magter sig mod 👤Kristum ►sanke,
De dog allene tjene Himlens Gud.

✂ Hvem er den Himlens Gud, og hvem er 👤Krist?

✂ 199 👤Odinkar.

✂ I disse Ord, hel faa, du spørger, Frænde!
Om Alt, hvad der er noget Spørgsmaal værdt.
Du stævner kæk til ►Mimers rene Kilde
Som sprang af Jord ved 👤Kristi Guddoms ►Bliv;
Med viet Haand jeg dyre Drik dig rækker,
Og beder Gud, du føle maa dens Kraft,
Saa klart du ser, hvad ei du kan begribe!

✂ Den Himlens store Gud, som jeg dig nævned,
►Han var, da Intet var, hans Aandepust
Hensvæved over tomme ►Ginnunggab,
Det klare Lys da skinned i det Høie
Og i det Dybe vælted Bølgen sig;
Men Jorden blev imellem begge løftet,
Med Træer, Dyr og spæde Urter fyldt.
Da skabte Herren i sit eget Billed
En Mand af Jord og med sin Guddoms Aande
Han gennemvarmed, styrked Jordens Gud;
Af Mandens Kød og Ben en Kvinde►
►Til helligt ►Samfund blev af Herren skabt
Og derfor lever Kvinden kun i Manden,►
Og føler kun, hvad Manden tænker kæk.
200 517 (US) ►De ligned Gud, men Slangen lokked dem,
De vilde være deres Skabers Lige,
Da raabte Gud, og straffed dem med Død,►
Hvert Menneske kan endnu høre Røsten,
Og skælvende han vender sig mod Gud,
Men Slangen lokker ham igen til Jorden,
Hvis han sig vender, er det evig Død,
Men Kamp, naar kæk mod Himlen han opstirrer.

✂ Hel Meget tykkes mig at ligne det
Som selv jeg tror, kun noget anderledes.

✂ Vist ligner det. Guds Billede ei ►saa
Er svundet, at ►jo nogle Træk ►end findes
I hver en Sjel og dybe Træk der var
I hans, som kløgtig ►Asalæren bygged.
►Alfader han er Himlens store Gud,
Og ►Aserne blev skabte i hans Billed,
Men vilde stolte være Guder selv,
Og derfor skal de dø i ►Ragnaroke.

✂ Ret som om Mennesket du sagde nys.

✂ 201 👤Odinkar.

✂ ►Saa er det. Men om 👤Krist du ogsaa spurgte.
Ham veed ei ►Asalæren Noget om,
Thi han ei kom, før sent i Tidens Fylde.
►Alfader saae, at stor blev Slangens Magt,
At Mange lod sig af den ►Trædske lokke,
Og de som kæmped, savned Lys og Kraft;
Da rørtes han ved Slægtens store Jammer,
Og kærlig han forlod den al sin Skyld,
Han sendte ned sin egen Søn til Jorden,
At knuse Slangens Hoved, saa den ei
De Svage mer saa vældig kunde lokke.
Nu har vi Fred med Gud, og hver som tror
Paa 👤Krist, han har i ham Guds Billed.

✂ 518 (US) ►Vagn.

✂ Men hvem er 👤Krist? hvor blev han af?

✂ Han er Guds Søn og han er Gud tillige,
Han døde for os Alle, men igen
Han lever hos sin Fader høit i Himlen

✂ Det er jo hartad som vor ►Asathor,
Der gaaer i Strid mod ►Midgards Udyr.

✂ 202 👤Odinkar.

✂ En dunkel Spaadom kan det maaske være,
Thi førend 👤Kristus kom, han lovet var.

✂ Saa det vi tro, engang skal komme,
Er kommet allerede nu!
Nei, det er ikke sandt, thi ►Jetter
Har endnu megen Magt paa Jord,
Saa er jo Slangens Hoved ikke knuset,
Saa kan, saa maa vi ikke have Fred.

✂ Vist er det knuset, dog den ei er død.
Vel maa vi ►end imod den ►Trædske stride,
Men vi har Fred med Gud ved 👤Krist,
Og kraftig Hjelp af ham til Striden.

✂ Men ►naar skal Slangen dræbes hel?

✂ Den dræbes ei, men bindes, pines evig
Med alle dem, den lokked til sig hen.

✂ 519 (US) ►Vagn.

✂ Hvad? skal den aldrig dræbes? Nei, langt ►heller
Jeg vente vil paa ►Ragnarokes Strid,
203End ►saa forliges med ►Alfaders Fjende.
►Saa knuste ►Aser ►Ymers Hoved, men
De bandt ham kun, og derfor skal de dø.
Du frister mig, som ►Loke fristed ►Aser.

✂ Du ei forstaar mig; thi du mener at
Den Slange, som jeg taler om, lig ►Ymer
Er blevet af sig selv, men ikke ►saa,
Den kommen er fra Gud og derfor kan
Den ikke dø.

✂ Fra Gud? du lyver.
Er onde ►Jetter af ►Alfader skabt,
Saa er jo selv han ond, saa strider
Han jo imod sig selv, og vi,
Vi er hans Narre, nei, du lyver.
►Gak bort! jeg vil ei høre mer.

✂ Men Slangen er som ►Aser falden.

✂ ►End engang byder jeg: ►gak bort!
Og tal ei meer om dine onde Guder!

✂ Dig Himlens Gud ►tilgive! thi du veed
Ei hvad du siger. Alt vil du begribe,
204Selv Gud, hvordan han røres i sig selv;
Begriber du da bedre ►Ymers Fødsel
Og ►Ragnaroke?

✂ Hold din Mund
Og ►gak!

✂ 520 (US) 👤Odinkar.

✂ Jeg gaar, men med et sorgfuldt Hjerte.
Dog ►end et Ord! naar Levende og Dødt
Fornægter ►Aserne, og naar dit Øie
Forgæves stirrer i det tomme Rum,
Og søger det, hvorefter Sjælen længes,
Da tænk paa mig! og tænk paa 👤Krist!

✂ 205

Anden Samtale.

✂ Øen 📌Prinsigd i 📌Hjørungarvaag.

✂ Fra den aarle Morgen indtil Middag var stredet haardelig og Jarlerne ►trængtes saare. Da blev hvilet enstund, og med faa Mænd gik 👤Hakon paa Øen at lede om Raad.

✂ Se! hisset drive mine mandeløse Snekker
Forbi de mange djærve ►Kæmpers Lig.
Forbandet være denne Vikingskare!
Hvi hærgede den ei i Syd og Vest?
Hvi stævned den til 📌Norrigs nøgne Kyster
Hvor intet Rov den lokker? kom den hid
Af Overmod og Ondskab, mig at lære:
Jeg ikke er den Mægtigste i 📌Nord?
Og ►Aser! I, til hvem saa tit jeg bloted,
Som jeg har reist de stolte Offerhuse,
Hvis Støtter jeg med Guld har smykket ud,
206Med ►røde Guld, med Alt hvad mig er dyrest
Paa denne Jord, I taale det, I ser,
At ⓘ 👤Hakon,Hakon,] GV, Hakon. A eders mest nidkære Dyrker,
Som smed de kristne Klerke ud i Hav,
Som brændte op de Kristnes Gudehuse,
At han skal haanes af en Vikingsflok!
*Vred vendte Jarlen sig til de tvende ►Hofgoder som fulgte ham. Hvi giver ei i Dag mig ►Odin Seier?
Har jeg da ei af ham den vel fortjent?

✂ 521 (US) Første ►Gode.

✂ ►Gøndul og ►Skøgul
►Hroptatyr sender
►Valen at keise,
►Nornernes Yngste
Stander med Skjoldet,
►Odin og ►Skulda
►Raade for Seiren.
►Retvis er ►Nornen,
Kløgtig er ►Odin,
Tør du ►end spørge?
📌Norriges Jarl!

✂ Anden ►Gode.

✂ Saa aarle, da Solen
207Sig skyndte fra Hav,
Vi bloted til ►Odin,
Vi bloted til ►Thor,
Vi bloted til alle
De mægtige ►Aser;
Ei hørte vi Ravnen
At skrige i Luft,
Men hungrige Ulve
De tuded i Skov.
Ilde er blotet,
Onde er Varsler,
Vred er dig ►Odin.

✂ Saa ►bloter da bedre,
Og ►skaffer mig bedre
Varsel fra Guder!

✂ Anden ►Gode.

✂ Vel kan vi blote,
Neppe dog mægter
👤Hakon at tvinge
Mægtige Guder.

✂ Første ►Gode.

✂ ►Odin og ►Skulda
►Raade for Seiren.
522 (US) ►Retvis er ►Nornen,
Kløgtig er ►Odin.
208Spot ikke længer
📌Norriges Jarl!

✂ Jeg mente, 👤Hakon! du var kløgtig.
Kan du da ei begribe, at
Bærsærken ►Thor maa hjelpe sine Brødre,
At han, som alle Kvinder hader
Maa ynde kvindeløse Flok?
Og ►Odin, har jo ►Loke sagt, forstaar
Kun slet blandt Mænd at skifte Seier,
Thi vend dig bort fra denne ►Asaflok
Til stærke Kvinder! du hos dem er ►vensæl.
Paakald den store ►Thorgærd Hørgabrud!

✂ ►Goderne.

✂ ►Hørgabrude * ►Tempelbrude.
Rettelig ►nævnes
►Frigga og ►Freia.
Argeste ►Seidmand!
Vover du ►Jetters
Kvinder at ►nævne
►Hørgabrude?

✂ Og sidder hun da ei paa gyldne Stol,
Paa Gudebænk imellem ►Thor og ►Odin?

✂ 209 ►Goderne.

✂ Derfor dig ►Odin
Skænker ei Seier,
Derfor er ►Aser
Vrede i Hu.

✂ Hun sidder ►vist paa fagre, gyldne Stol
Paa Gudebænk imellem ►Thor og ►Odin;
Men just fordi hun sidder mellem dem
523 (US) Hun sidder ikke øverst, ei allene.
Naar disse først er borte, skulle vi
Om dette og om Mer samtale.

✂ Jeg eder ei behøver. ►Ganger kun!

✂ Første ►Gode.

✂ Ve, ve, ve
Over 📌Norriges Jarl,
Over 📌Norriges Land!
Over 👤Hakon ve!
Han har ►Aser ►forskudt
Og til ►Jetter sig vendt,
Ham har ►Aser ►forskudt,
Han med ►Jetter skal dø.

✂ 210 Anden ►Gode.

✂ ►Hørgabrud ►Freia
Hun skal fordrive
►Thorgerd fra Bænken,
Hun skal nedstøde
👤Hakon til ►Hel.

✂ Begge.

✂ 👤Hakon! vi ►gange,
Med os bortvandre
►Valhals de rige,
Hellige Guder.

✂ ►Naar tog du Tro paa ►Thorgerd Horgabrud?

✂ Her kan jeg mæle, dog jeg ellers tier,
Ei meget troer jeg paa nogen Gud,
Men troer fastest paa min egen ►Størke.

✂ Hvi bygger du da Offerhus og bloter?

✂ 524 (US) 👤Hakon.

✂ En Part for Folkets Skyld, dog ►og en Part
Fordi jeg stundum var i Klemme
Og tyktes at en Bøn til Guder hjalp.
211 ►Saa var det, da jeg sloges med ►Guldharald,
Han hartad blev mig overmægtig, da
En raadte mig at bede fast til ►Thorgerd,
►Saa gjorde jeg, og vandt, og derfor har
Jeg siden den Tid ogsaa hende dyrket.

✂ Det Raad var godt ►ihvem det saa end gav;
Thi ►Thorgerd er en saare mægtig Kvinde.
At tro paa egen ►Størke, duer ei,
►Det Hele kun kan tro paa egen ►Størke,
Og paa ►det Heles ►Størke skal vi tro.
Du kender jo de gamle Sagn om ►Ymer,
Og Sønnerne af ►Bør, ei er det Snak,
Dog Faa forstaa det nuomtide,
Alt hvad du ser, og hvad du ikke ser,
Men som du kunde se, er ►Ymers Legem,
Det bundet er af ►Aserne og nu
Det ►stunder efter sig med Magt at løse,
Og Det som ►stunder, Det som eier Magt
Til Strid, er hvad vi ►nævne ►Thorgerd,
Fordi hun er et Værn mod ►Thor
Og alle ►Aser, hun er som en Kvinde,
Thi hun har født, men hun har født sig selv.

✂ Ei fuldelig din Tale jeg begriber;
Men har da ►Aser ogsaa rigtig Magt?

✂ 212 ►Eivind.

✂ Der er en anden ►Størke til end ►Thorgerds,
Og den vi kalde ►Aser; men den skal
Gaa under, bukke sig for hendes.
Og vil du nu fra hende nyde Hjelp,
Da bed og blot til hende kun allene,
Og sværg, du ei vil dyrke ►Aser mer!
525 (US) Da gennem mig skal ►Thorgerds Stemme lyde,
Og du skal seire over 📌Jomsborgs Magt.

✂ Forsværge ►Aserne, dog tykkes mig
Hel sært og fælt, jeg selv er ►Odins ►Ætmand.

✂ Og jeg, en Søn af 👤Røgnvald Rettilbein,
Nedstammer ikke jeg fra ►Odin,
Hin ►Asamand! men du kan tro,
At havde han sig selv kun ret forstaaet
Til ►Thorgerd selv han havde vendt sin ►Hug;
Thi ►Aser, naar de seire, brat forsvinde,
Men vinder ►Thorgerd, blir hun evig til.
Nu, djærve Frænde! vov at prøve ►Størke
Med ►Valhals Guder! thi ei 📌Jomsborgs Mænd,
Kun dem det var, som ødte dine Skibe.

✂ 213 👤Hakon.

✂ Jeg ræddes aldrig, men fra denne Stund
Jeg veed, hvordan det er at ræddes,
Og lønlig Gruen gennemryster mig.

✂ Det Vikinger vil glædes ved, thi se!
►Nu lægge de jo atter hen omborde.

✂ Men vil du da, at jeg fra Gudebænk
Skal kaste ►Thors og ►Freis og ►Odins Støtter?

✂ Ei skal du det; thi Navn er kun en Lyd,
Og dog til Navnet menig Mand sig klynger,
Men naar du beder, naar du bloter, da
Ved ►Asers Navn du ►tænke kun paa ►Thorgerd!
Se hvor de skarpe Pile flyve hist!
Det gælder dine ►Kæmper, 👤Hakon!

✂ 526 (US) 👤Hakon.

✂ Velan! før Vikinger og ►Aser mig skal tvinge,
►Asynier og ►Aser evig Haan og Had
Jeg sværger. Hvad forlanger ►Thorgerd?

✂ Vend dig mod 📌Norden hen, og knæl
Imellem disse stærke, golde Stubbe,
214Og bed, og Offer byd til ►Hørgabrud!
Naar ⓘ sortesorte] GV, forte A Skyer ►sanke sig i 📌Norden,
Og skjule Solen, har hun hørt din Bøn.

✂ Ei var det Under at 👤Jarlens Knæ skjalv under ham ►der han gik at bede til hin onde Kvinde, men dog knælede han i Nord og mælte:

✂ Ei mere, ►Thorgerd! vredes paa din Dyrker!
Til dig allene har han vendt sin ►Hug;
For dig skal sorte ►Nød og Heste bløde
Paa Granestub, naar Stormene fra 📌Nord
Omkaste Skove, naar de sorte Skyer
Med stærke Døn mod Fjeldespidser briste!
O hjelp du mig! o hør min Bøn!

✂ ►End skinner Solen, Mere maa du byde;
Kun ►Aser nøies med saa ringe Blot;
Men ►Thorgerd kun med Mandeblod kan lædskes.

✂ De Vikinger, som udi Vold jeg fanger
Jeg vier til dig, offrer dig ved Nat.

✂ ►End skinner Solen, Mere maa du byde
Og ►Hørgabrud vil drikke Nordmænds Blod.

✂ 215 👤Hakon.

✂ Jeg paa en Høi af Fjenders Hovedskaller
Min bedste Træl, min ►Karkur offre vil.

✂ ►End skinner Solen, Mere maa du byde,
Og ►Hørgabrud ei drikker Trælleblod.
527 (US) Hvi byder du ei hende Blod af ►Ædling?
Imens du nøler, ødes dine Skibe.

✂ Saa ►kaar da selv, du strænge ►Hørgabrud!
Kun ikke mig, ei 👤Svend og ikke 👤Erik!

✂ Nu ►sankes Skyer, og Solen sortner,
Og ►Thorgerd kaarer din liden ►Erling.
Med Barneblodet af ►Odins Æt
Hun lædsker Tørsten og du faa'r Seier.

✂ Min Søn! min ►Erling! dig jeg kunde glemme!
For dyrt o ►Thorgerd! sælger du mig Seier.

✂ ►End kæmper Lys og Mørke, Sol og Sky,
Behold din ►Erling, og lad 📌Jomsborg vinde!
216►Alt hugge dine Mænd de spændte Reb,
Og ile bort fra Strid med stærke ►Aser.

✂ Hold Mund, du arge ►Seidmand! eller fluks
Med dette Sværd jeg dig til ►Thorgerd offrer,
Saa faaer hun ogsaa Blod af ►Asaæt.

✂ Forhast dig ikke, 📌Norges stærke Jarl!
Thi vid! jeg offrede mig selv til ►Thorgerd,
Og alt for kort er ►end dit lange Sværd,
Naar spottende jeg ►ganger under Jorden.

✂ Medens han ►saa stod, kom en Mand hastelig løbende og mælte:

✂ Hel hvas er Striden, Man har ►Odin set
Paa Skib hos ►Vagn og ►Thor hos ►Bue.
Kom, skynd dig 👤Hakon! til dit Skib!
Thi Alle raabe høit paa Jarlen.

✂ Har du betænkt dig, 👤Hakon?

✂ 528 (US) 👤Hakon.

✂ Onde ►Loke!
Du frister mig.

✂ 217 ►Eivind.

✂ Saa gør en Bøn,
Til hine ►Aser, som du nys forsvor!
De hjelpe dig vel ud af Nøden.

✂ Du spotter – Ha! men du har Ret.
Evindelig for mig er ►Asgard lukket,
Og jeg maa ty ⓘ tiltil] GV, tit A ►Jotunheim.
Jeg vil, hvad ei jeg mægter at udsige.

✂ Nu, djærve 👤Hakon! har du Seier vundet.
►Gak nu til Skibs og send din ►Erling hid!

✂ Min ►Erling? ak! nei ►Thorgerds ►Erling.

✂ Stormen bragede og Uveiret øgedes, ene stod ►Eivind vendt imod Norden og mælte:

✂ Velkommen du sorte,
Du mørknende Sky?
Velkommen, velkommen
Du ►Ragnaroks Billed!

✂ I Storm og i Mørke,
I Hagelens Driver
Indsvøber sig ►Thorgerd,
Og Rædsel udbredes,
218Og Mennesker ødes,
Og ►Jettemagt vokser,
Og ►Aser forgaa.

✂ ►Utgardeloke!
►Surtur og ►Geruth!
►Yrpa og ►Thorgerd!
Glædes, o glædes!
529 (US) 👤Hakon er eders,
👤Hakon er vores;
Gnister af ►Muspels
Rædsomme Luer
Bo i hans Bryst.

✂ ►Blusser, o ►blusser
►Muspelheims Luer!
Snart I med ►Surtur
Rase fra Sønden,
Mødes med ►Jetter,
Spille ved Himlen,
Tænde og tvinge
►Valguders Sol!

✂ Glæd dig nu, ►Ymers
Tørstige Legem!
Snart skal du drikke
►Asaæts Blod.
219Du som dig ►vinder
Trindtomkring ►Midgard!
Bid dig i Halen,
Knug dig til ►Midgard!
Snart skal du suge
►Asaæts Blod.

✂ Hvislende Stormen
Hviner i Luften,
Stentunge Hagel
Styrter fra 📌Norden,
Styrter, og knuser
►Kæmpernes Isser.

✂ ►Palnatoke!
Pral om du mægter!
📌Jomsborg skal falde,
Styrte til Jorden,
Med den skal ►Asers
Altre nedstyrtes.

✂ 220 530 (US)

Tredie Samtale.

✂ 📌Jomsborg.

✂ ► Sigvald og ►Astrid sadde paa Bænk, og hans Arm var snoet om hendes Midie.

✂ O! mere glad var ►Svibdag ei, da kærlig
Han ►Menglad holdt i stærke ►Kæmpearm;
Ham ►Nornen bød at vandre kolde Veie,
Men Veien endtes hos hans ►Venneviv;
►Saa maatte jeg ►og vandre kolde Veie,
Men Veien endtes hos min ►Venneviv.

✂ Som ►Menglad sad jeg ogsaa her i Borgen
Og vented paa mit Ønskes Fugl, som fløi;
Han kom igen, og jeg var fuld af Gammen,
Nu er jeg det ei længer.

✂ Og hvorfor?

✂ 221 ►Astrid.

✂ Fordi min Fugl, som fløi til Strid mod Høgen,
Ei kunde tvinge den, og kom dog hid
Igen med alle sine skønne ►Fjedre,
Og uden Spor af Høgens Klo.
O! da du gik af Badet op, min ►Sigvald!
Da ledte Øiet smaalig efter Saar,
Og da jeg tørred dig, jeg stirred
Saa fast paa Klædet, thi jeg mente dog
Jeg skulde se lidt Blod, jeg vidste,
Du kom fra Striden, hvor Saamange faldt,
Mig tyktes, at du maatte være saaret,
Før du forlod de djærve ►Kæmpers Lig.

✂ Hvi vil med Sligt du spilde nu vor Gammen?
Sig ►Freia Tak, fordi hun frelste mig!
Du tro'r dog ei, jeg flygted, som en Niding!

✂ 531 (US) ►Astrid.

✂ En Niding! Hu! det er et rædsomt Ord.
Ak! var du det og kunde du det være!
Nei, det umuligt er, men sig!
Forlod med dig ►og alle ►Kæmper Striden?

✂ 222 ►Sigvald.

✂ Vist gjorde de, det har jeg sagt saa tit,
Undtagen de, som nødtes til at blive,
Fordi der ei var Liv i dem; jeg tro'r,
Du vilde helst, blandt dem jeg skulde været.

✂ O! kan du vredes paa din ►Astrid ►saa,
Fordi af kærlig Angst hun spørger,
Om end hun spurgte dig for tit!
O! kunde du mig ind i Hjertet kige,
Og se min Gru, ved blotte Tanke om,
Man ►nævned dig ei mer en trofast ►Kæmpe!
►End nødes jeg at spørge længer: veed
Du ei, hvordan det ►Vagn er gaaet?

✂ Er han ei død, saa lever han endnu.

✂ Hvor kan du tale ►saa? Du sørger
Da ei for ►Bue eller ►Vagn,
Ei over 📌Jomsborgs bedste ►Kæmper?

✂ De bedste? ja, maaske for dig,
For mig de altid var de værste,
Og jeg er glad, at jeg engang blev fri,
For alle dem, som pukkede paa ►Størke,
223Og vilde styre, raade mer end jeg;
Først nu jeg agter mig for 📌Jomsborgs Høvding.

✂ Men hvad er 📌Jomsborg uden slige ►Kæmper?

✂ Hvad 📌Vindland for din Fader er: et Rige,
Og ►Kæmper ere alle mine Mænd
532 (US) Saasnart jeg vil, men naar jeg vil det, spage.
De kæmpe ikke mer for Kampens Skyld,
Men kun for mig og for en Del af Byttet,
Med slige Folk en Høvding bedst er tjent.

✂ Jeg ei forstaar, hvad dermed du vil sige,
Og gid jeg aldrig maa begribe det!

✂ ►Sigvalds Mænd: ►Aslak og ►Endrid traadte ind i Salen.

✂ Vi snappet har et Skib, som kom fra 📌England,
Med deiligt Klæde og med Vin ►beladt,
Her bringe vi dig Noget af det bedste.

✂ 224 ►Sigvald.

✂ Saa! det var herligt, lad mig se!
Ja, ►Astrid! det er Klæde, fint og fagert,
Det skal du svøbes i, og du kan tro,
Det syne vil omkring din smekkre Midje.
Men, det er sandt, det skulde deles først.

✂ Men vi har hentet det, og du er Høvding,
Saa mener jeg, at vi bør tage først,
Der blir jo nok endda at dele siden.

✂ I har da ogsaa taget noget selv!
Jeg maatte dog vel se: hvormeget.

✂ Nei, Høvding! du vil dog vel ikke
Med Tommelfingren maale Klædet ud
Og draabevis os tælle Vinen til?
Hvad vi har faaet, vil vi nok beholde.

✂ Nu vel! saa lad os smage Vinen da!

✂ Ind traadte ►Bjørn hin Bretske.

✂ O! er du der, du gamle raske ►Kæmpe!
O! kommer du fra 📌Norrig? hvor
225 533 (US) Har du saalænge dvælet? hvorfor fulgte
Du ei med ►Sigvald?

✂ Mere spørger du,
ⓘ EndEnd] GV, Eud A jeg paa engang kan besvare.
Fra 📌Norrig kommer jeg, og ei
Jeg ►Sigvald fulgte, thi jeg havde
En anden Vei end han.

✂ Du lever da,
Men ►Bue faldt jo dog i Slaget,
O! sig mig Noget om den Kækkes Død!

✂ De hugged Hagen af og Underlæben,
Men det han ændsede kun lidt,
Han raabte: nu skal 📌Danmarks Møer
Ei lystes ved at kysse mig. Tilsidst
Han tabte Hænderne, med begge Stumper
Han greb to Kister med ►Strutharalds Guld,
Og sprang i Havet, raabende: fra Borde!
Fra Borde alle ►Bues djærve Mænd!
Og alle sprang, og fulgte ham til ►Valhal,
Ei mangled Nogen af dem ► ►Odins Tegn.

✂ 226 ►Astrid.

✂ De havde Alle Saar! den ⓘ stærkestærke] GV, stæeke A ►Bue!
I Døden som i Livet var han Jern.
Men, lever ►Vagn?

✂ Han er i 📌Fyn.

✂ Hvi kom han ei med dig til 📌Jomsborg?

✂ Du længes ►svarlig efter Enkestanden,
Den ogsaa snart kan vorde dig til Del.

✂ 534 (US) ►Astrid.

✂ Hvorledes, Gamle! hvad er hændt?

✂ Saa veed du ei at ►Sigvald…

✂ Hold din Mund!

✂ Jeg holder paa mit Sværd og taler.

✂ Veed du da ei at jeg er Høvding her,
Og kender du ei længer 📌Jomsborgs Love,
Som byde, at ei her maa blottes Sværd,
227At Ingen her maa Tidender frembære?
►Gak ►Endrid, du, og ►Aslak! ►river Sværdet
Af Haanden paa ham, ►fører fluks ham ud!

✂ Ja, har I Lyst at faae at vide,
Om dette er i 📌Norrig blevet sløvt,
Saa ►kommer kun! Du ►Sigvald! snakker,
Om 📌Jomsborgs Love, du som brød
De helligste, og flygted som en Niding
Imedens vi mod Overmagten stred.
Den Pil som ►Vagn dig sendte til Farvel,
Den fik du ei, derfor han æsker
Dig nu ved mig til Holmgang ud,
Og ►hver Mands Niding, den som ikke møder!

✂ Jeg flygted ei for Mennesker, men Trolde,
Og aldrig jeg mod Slige laved Strid.
Vor Lov forbyder 📌Jomsborgs Mænd at gange
I Tvekamp med hinanden, derfor ei
Jeg møder ►Vagn, og er dog ingen Niding.

✂ Den er du, og den skal du vorde kaldt
I alle 📌Nordurlande.

✂ 228 535 (US) ►Sigvald.

✂ ►Aslak! ►Endrid!
Hvi nøle I? hvi gribe I ham ei?

✂ Fordi vi kende ►Bjørn. Kan du huske,
Hvordan det gik ved 👤Haralds ►Arveøl?
Hvis ei, saa ►gak, og grib ham selv.

✂ Med haanlige Lader udgik ►Bjørn af Salen, og ingen Mand rørte sig fra Bænk.

✂ Saa er du da ei længere min ►Sigvald!
Du er kun ►Loke i min ►Sigvalds Ham.
Som ►Freia, da hun ►Othar mer ei saae,
Jeg nu maa ►gange over Skov og Hede,
Med Graad paa Kind, min ►Sigvald at oplede.

✂ 📌Fyen.

✂ Ene stod ►Vagn, sørgmodig og grublende ►for ►Palnatokes Høi ved Midienat.

✂ Nei, der er intet, intet ►Valhal mere,
►Saa lød jo fordum, ►Toke! dine Ord!
229Og nu mig tykkes, at jeg altid hører
Dig mæle ►saa igennem Høiens Muld.
Nei, der er intet ►Valhal mer, thi 👤Hakon
Ved ►Jetters Hjelp har vundet Seier,
Og 📌Jomsborgs ►Kæmper faldt, og 📌Jomsborg selv
Er ikke mere til, en Røverhule
Den atter nu er vorden. ►Toke! ak!
Hvi lærte du mig, at der var et ►Valhal?
Jeg gik saa trøstig, kæmpende, fordi
Mig tyktes Liv og Kamp var eet paa Jorden,
Og uden Gru jeg tænkte paa den Stund,
Da Liv og Kamp fik Ende, Døden seired.
Men nu! jeg saae et Glimt af Guders Liv,
Jeg saae et Skin igennem ►Ragnaroke,
536 (US) Og naar jeg kæmper, stirrer Øiet did,
Dog der ei mer for mig er Lys at finde.
Hvi rammedes jeg ei af ►Thorgerds Pile
I 📌Hjørungvaag! hvi gav mig 👤Erik Fred?
Hvi tog jeg den? Nu kunde jeg jo ligget
I Høien rolig; uden Tvivl og Frygt,
Som ►Toke, ja, som han, o ►Palnatoke!
O! lever du, og er et ►Valhal til,
Da rid ved Nat fra ►Odins Sal til Høien,
Og stil min Længsel med et venligt Ord!
230Du maa, du skal, thi du har Tørsten vækket,
Du maa ►og slukke den, du skal, du maa!

✂ For ►Vagns Øine var det tilsyne, som Høien oplodes, og en Stemme tyktes han at høre.

✂ Uvenlig, ►Drauge! er din hæse Røst,
Du spørger: hvi jeg vel vil vække Døde?
Jeg vide vil, om ►Valhal og om ►Aser
Er til, om jeg paa dem tør stole trygt?

✂ Du tier, ►Drauge! atter lukkes Høien.
Fornægter du da ►Aserne? ak! ja,
Nu er det kommet, hvad du spaaed, Frænde!
Af Levende og Dødt fornægtes ►Aser,
Forgæves Øiet i det tomme Rum
Henstirrer efter, hvad min Sjel begærer!

✂ 231

Fjerde Samtale.

✂ 📌Svolder.

✂ Vundet var ►Ormen hin lange og 👤Oluf var sprungen fra Borde. Rede stod 👤Erik at fare til 📌Norrig; men ►end engang vilde han samtale med ►Vagn og takke ham for sin Hjelp i Striden.

✂ Langt anderledes er jeg nu tilmode,
End da jeg saae dig førstegang, min ►Vagn!
537 (US) Da ►og jeg havde seiret, men jeg var
Nedbøiet som den Overvundne.
Jeg stod for dig og for din djærve Flok,
Og hørte eder mæle ►Størkens Ord,
Jeg saae i eder kun den sidste Levning
Af ►Kæmpeætten, af den prude Hird,
Som ►Toke ►sanked til at værge ►Aser;
Det skar mig dybt i Hjerte, at et Laug,
Hvis Stifter var den største Mand i 📌Norden,
►Alt skulde ødes, og at strænge ►Norner mig
232 ►Udkaared til at øde, hvad jeg elsked.
Dertil ►end kom, at ei jeg vidste ret,
Om Seieren var min, ►hvad heller
De onde Troldes; thi min Faders Færd
Var ►underlig og gruelig tillige.
Nu derimod ved ►Aser og mig selv,
Ved dig og mine andre djærve ►Kæmper
Jeg vandt en Seier, som kan glæde mig,
En Seier over ►Asers svorne Fjende,
Og var han ►end, som gamle 👤Haralds ►Ætmand,
Til 📌Norges Rige ►odelsbaaren, var
Dog 📌Trøndelagen ei hans ►Odel,
Og han var ►Erlands Banemand.

✂ Men, ►Vagn! du ►est jo ikke glad som jeg!
Saalænge Kampen stod, dit Øie lyste
Af Gammen, nu det mørkt og koldt
Paa Jorden hænger. Er der Noget
I 📌Norges Rige, paa den vide Jord,
Saalangt min Arm og mine ►Kæmpers rækker,
Der fattes dig, da tal! og Livet skal
Jeg lade, eller ►og fordrive
Din Sorg, thi den er tung, og jeg
Fra førstegang, mit Øie mødte dit,
Fostbroderlig med dig er sammenbundet.

✂ 233 ►Vagn.

✂ Hav Tak, du Gæve! men paa Jorderig
Er Intet længer, som jeg stunder efter.
Jeg gik i Kamp, ei blot fordi det Liv,
Du skænked mig, er dit, jeg haabed,
538 (US) At finde der en ærlig ►Kæmpedød;
Thi ked jeg er af Livet, ►Tvivl mig ængste,
Saalænge jeg er her, og Døden kun
►Dem mægter at opløse eller dæmpe.

✂ Vi vandt en Seier, den er din,
Du er den værd, men 👤Olaf fældtes!
Han var en ►Kæmpe, ►ikkun Een,
Kun ►Toke ►nævner jeg hans Mage,
Og overmenneskelig var hans Færd.
Ei skar det, 👤Erik! dig saa dybt i Hjerte
I 📌Hjørungvaag, som mig i 📌Svoldersund.
Ak! ►naar? hvordan skal Enden vorde
Paa store Tvist imellem 👤Krist og ►Odin?
Sig ►Kæmpeslægten deler mellem dem,
Og fældes, ødes under Begges Mærke,
Men ►Jetter, Djævle, – ►nævn dem, hvad du vil! –
De seire. – Eller, er der intet Saadant!
Er Himmel, ►Valhal, Guder, kun en Lyd,
Og vi, som Skovens Træ'r, en Slægt, der vokser
234Af Jorden op, kun for, at efter os
En anden skal ⓘ opgro,opgro,] GV, opgro. A og atter fældes!
Ak! det er tungt at leve, naar Man ei
Forstaar hvad Livet er, og ikke
Kan stille Sjelen ved en stadig Tro!

✂ Hvor du forfærder mig med denne Tale!
Hvad i mig selv jeg som en sagte Hvisken
Kun stundum hørte, og kun halv forstod,
Det taler høit igennem dig, og piner
Mig mer end tusend dybe Saar,
Ei tør jeg glædes ved min Seier længer,
Forbandet han, som kække 👤Oluf sveg,
Den lumske Niding!

✂ ⓘ ►VagnVagn] GV, Vagu A.

✂ Hvad? er 👤Oluf svegen?
Er Seiren vundet ved en ►Nidingsid?
Hvem er han? tal! hvem sveg den Bolde?

✂ Det gjorde ►Sigvald.

✂ 539 (US) ►Vagn.

✂ Høie Guder!
Hvi kløvedes han ei af dette Sværd,
Som efter hans, den Nidings Blod saalænge
235Har tørstet! hvorfor undtes det mig ei
At vorde ham til Bane, før hin værste
Af sine ►Jettehandler han bedrev!
Hvor er han? tal! at før min ►Afgang
Jeg Guderne kan tækkes ved hans Drab,
Thi han er alle Guders svorne Fjende.

✂ Jeg følger dig til Død og blodig Hevn,
Thi ogsaa jeg nu efter Høien længes.

✂ Nei, ikke ►saa min Ven! dig ►Nornen
Har ►kaaret til et mægtigt Riges Drot,
Did ►fare du, før høvdingløse Skare
Oprøres mod sig selv til Tvist paa ny!
Kan ►Sigvald fældes, denne Haand vel mægter
At sende ham, før Sol gaaer ned, til Hel;
Men er det ►Norners ►underlige Raad
At længer han ⓘ sitsit] GV, fit A Nidingliv skal friste,
Da nytter ingen Magt, og falder du,
Da skuffes 📌Norrig for den Drot, du skylder
Dit Fædreland i faldne 👤Olufs Sted.
Thi drag herfra! jeg dig ►besværger
Ved alle Guder og ved 📌Norrigs Held!

✂ 236 👤Erik.

✂ Din Aand er Herre over min, jeg drager,
Men drager bort med sorgbetynget ►Hug.
Du byder mig at vorde 📌Norrigs Drot
I 👤Olafs Sted, men Værket at fuldende,
Som han begyndte, kristne Landet! nei,
Det kan, det tør jeg ei, og øde
Hans Værk! det tør jeg ikke heller.
Hvad skal jeg gøre? raad mig, om du kan!

✂ En mere raadløs Mand er ei paa Jorderig,
End jeg, og jeg skal give Andre Raad!
540 (US) Dog, ei som mit, dit Hjerte sønderslides
Af Angst og Tvivl; thi er mit Raad:
At du skal lade høie ►Norner ►raade;
Thi det dumdristigt er at blande
Sig ind i stærke Guders Tvist.

✂ Farvel! paa Jord ei mer vi mødes,
Men mødes vi engang, da er jeg glad,
Thi da er Tvivlen løst og Mørket svundet.

✂ O! gid jeg var en Kvinde dennestund!
Da turde Taarer mæle, nu da jeg
Maa tie.

✂ 237 ►Vagn.

✂ Skam dig ei! lad Taaren rinde,
Og blande sig med min! thi ei med Blod,
Med Taarer kun nu ►Kæmperne i 📌Nord
Maa i Fostbroderlag sig sammensværge.

✂ ►Vagns Gaard i 📌Fyen.

✂ Ene sad ►Ingeborg og kvad saa sørgelig med Graad paa Kind.

✂ ►Ingeborg stod paa høien Fjeld,
Hun stirred saa vidt over Hav,
Alt efter ►Hjalmar, den prude Svend,
Han var hendes Hjerte saa nær.
Men ►Nornerne ►raade vor Skebne.

✂ Hun syed den Brynje med Silke fin,
Som han skulde bære i Strid,
Ak! har kun ►Angantyrs det skarpe Sværd
Ei farvet den med hans Blod!
Men ►Nornerne ►raade vor Skebne.

✂ Hid seiler en ►Drage saa høi og prud,
Og ►Hovedet luer af Guld,
541 (US) Den førte ung ►Hjalmar i Ledingsfærd,
238O! monne den bære ham ►end?
Men ►Nornerne ►raade vor Skebne.

✂ Den Snekke stævned mod Landet ind.
Og ►Ingeborg stævned fra Fjeld,
Den naaede Land og hun naaede Sø,
Ung ►Orvarod stod udi Stavn.
Men ►Nornerne ►raade vor Skebne.

✂ O! sig det mig snarlig, du unge Svend!
Som stander saa høit udi Stavn:
Mon Snekken ►end bære min ►Hjalmar hid,
Som bar ham ud sønder i Hav?
Men ►Nornerne ►raade vor Skebne.

✂ Ja visselig bærer den Snekke end
Din ►Hjalmar, som bar ham i Hav;
Dog ►gange du maa vel omborde til ham,
Han ►ganger slet ikke til dig.
Men ►Nornerne ►raade vor Skebne.

✂ O! vist er han Dødsens, om ei han er død,
►Mens ikke han ►ganger til mig.
Hun løfted den Dug, som var bredt over Lig,
Hel ynkeligt var det at se.
Men ►Nornerne ►raade vor Skebne.

✂ 239Hun løfted den Dug med de Fingre saa smaa,
ⓘ SomSom] B, Saa A Dugen ►saa var hendes Kind,
Og Hjertet, det maatte isønder gaa,
►Halvmere ►Ynk var der nu,
Men ►Nornerne ►raade vor Skebne.

✂ Og 📌Upsalakongen lod gøre en Høi,
Der ligge de dybt under Muld.
Den Saga ►fremtaltes saa vide om Land,
De sørgede Alle, som ►lyded derpaa.
Men ►Nornerne ►raade vor Skebne

✂ 542 (US) 👤Odinkar.

✂ Dig ►trøste han, som ►bygger i det Høie!
Men sig! hvi er saa ►harmefuldt dit Kvad
Hvi rinder ►saa paa blege Kind din Taare?

✂ Hvem er du?

✂ ►Vagns og ►Tokes Frænde.

✂ Du kender da min ►Vagn, og veed
At han er dragen ud i Leding,
Og spørger dog om Grunden til min Sorg!

✂ 240👤Odinkar.

✂ Har du da glemt, at Kamp er ►Kæmpens Liv,
Og veed du ei, du ægtede en ►Kæmpe?
For Saadant græd ei fordum 📌Nordens Kvinder.

✂ Jeg veed det, fra min Æt jeg er ►vanslægtet,
Mit bløde Hjerte for det haarde Staal
Har altid gruet, dog jeg ►Kæmpen elsked,
Men havde du ham set, min ►Vagn, da sidst
Han mig forlod, du spotted ei min Vaande.
En lønlig Sorg har gnavet ham i ►Hug,
Saalænge jeg kan mindes, ►naar og stundum
Han klapped mig saa kærlig under Kind,
Var Glæden stakket, mørk han stirred
Paa mig, ja paa sin ►liden Toke selv.
Men fra den Stund, han ►Hærbud fik fra Jarlen,
Han var saa glad og dog saa ►frygtelig,
Og da han sidst mig trykkede i Favn,
Og kyssed mig, og sagde mig Farvel,
Han tyktes glad, og dog nedrandt en Taare,
Som brændte mig igennem Ben og Kød.
Han stod som den, der kaldet er til ►Valhal,
Hvis Øie ►alt har fundet ►Odins Sal,
Og til ⓘ sinsin] GV, fin A Elskte klæber sig med ►Størke,
241 543 (US) Ei for at binde sig til Jord, men for
At drage hende med til Guders ►Samfund.
Du ser mig aldrig mer, det sagde
Mig hvert hans Blik og hvert hans Favnetag.
Jeg ser ham aldrig mer, det siger
Mit Hjerte mig og mine tunge Drømme.
Jeg saae i Nat, ak! hvor jeg græd og skjalv!
En ►Orm, saa fæl og stor som ►Midgardsormen,
At ►vinde sig omkring hans Liv, han stred
Saa ►kæmpelig, saa længe, men tilsidst
Han kvaltes dog af onde Udyrs Edder.
O! vidste jeg, han hviled ►alt i Høi,
Da stilledes min Kval, da skulde
Jeg snarlig naa ham, men endnu
Jeg holde maa paa Aanden, som vil flygte,
Thi kom han hid med mange dybe Saar,
Og jeg ei var her, kunde ei ham pleie,
Ei aande Varme i de kolde Læber,
Og Rødme i den blege Kind,
Jeg selv i ►Freias Sal fortvivled.

✂ O! veed du ei om Striden ►alt har standet,
Om han er falden? veed du det
Da dølg det ei! min Vaande kan ei øges.

✂ I 📌Svoldersund har ►Kæmper prøvet ►Størke,
242Men ei i Striden faldt din ►Vagn,
Dog bedre Tidende jeg haver ei at bære,
End at han snart skal lægges udi Høi.

✂ Ind traadte ►Svend Buesøn og trende Andre. En Kiste bare de paa Skuldre og satte den til Jord.

✂ Ei kan jeg ►gange, ►leder I mig hen
Endnu engang at se min ►Vagn! og ►siger
Mig om hans ►Afgang hvad I veed!

✂ Med draget Sværd han trængte ind paa ►Sigvald,
Fordi han 📌Norrigs 👤Olaf havde sveget
544 (US) Og ►Sigvalds Mænd ham dræbte, ei af os
Var Nogen nær, og da vi kom til Stedet,
Var ►Sigvald flygtet fra vor visse Hevn,
Men ►Vagn med Døden droges som en ►Kæmpe.
Han bød os flytte hid sit Lig,
Og bringe dig hans sidste Hilsen;
Jeg røgtet har mit Ærende, det var
Mit Livs det tungeste; nu fluks
Jeg skynder mig et bedre at udrette:
At rive ►Sigvald Hjertet ud af Liv,
Til ringe Bod for dræbte Frænde.

✂ 243 👤Odinkar.

✂ Dit Hjerte krympes i de sidste Slag,
Det ser jeg grant, vil du ei lettes
I Dødens Strid ved Kors og hellig Daab?

✂ Mig tyktes godt, det Lidet jeg har hørt
Om hviden 👤Krist, og gerne vilde
Mit Hjerte vende sig mod ham;
Men ►Vagn var ikke Kristen, jeg vil være
Hos ham. – Min Søn, ak! han er faderløs
Og moderløs nu ►bradt, du er hans Frænde,
Vil du ham træde i Forældres Sted?

✂ Jeg vil.

✂ Saa dør jeg rolig.

✂ ►Liden Toke knælede grædende ved Faders og Moders Lig, ►for ham stod 👤Odinkar.