↩
Jeg saae i 👤Svend den sidste friske Gren
Paa ►Skjoldungættens tørre, møre Stamme,
Jeg mente, at af den et Ror
Til 📌Danmarks Skib ►end kunde skæres,
506
(US)
Til Skibet, som de gamle Guders Hær
Til ►Asgard atter skulde bære,
Men som blev tumlet om i Hav
Af Sønden og af Nordenvinde.
Det gamle Ror jeg smed i Hav,
183Og stræbte glad det ny at ►raade,
Det bøied sig for Vindepust,
Jeg nær var faldet selv i Havet;
Jeg maatte slippe det af Haand,
Og nu omtumles atter Skibet,
Jeg gruer for hvert Øieblik
At se det synke ned i Svælget
Med ►Valhals Guder og med 📌Nordens ⓘ
Kraft.
Se! det har Svaghed gjort, og jeg
Er hurtig vorden svag og gammel.