↩
Den første Drøm, min Moder drømte,
Var den: hun havde sig en Væv
Og som hun Væven slog, en ►Skøtel
Paa Jorden faldt, hun tog den op,
Det var et Mandehoved. 👤Harald!
Hun tyktes Hovedet var dit.
Hel sælsomt har det siden ►Nornen føiet,
Jeg blev din Mand og ei din Banemand;
Nu har du løst mig fra min Tro, og mødes
Vi mer i dette Liv, da vist
Paa en af os skal ►Aage vorde hevnet.
Nu veed jeg, 👤Harald! ►du er bleven undsagt.