Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Optrin af Kæmpelivets Undergang i Nord

Du vilde heller ikke dømme
Din Brodersøn Guldharald og
Din Fostre, 📌Norges 👤Harald Grafell!
Din Fostresøn du lokked ned fra 📌Norrig,
Som om du vilde bøde paa hans Trang,
Og gjorde det da rigtig nok saadan,
At han kom aldrig mere til at trænge.
Mig har du ogsaa faaet lokket hid
Til Gravøl efter 👤Svend, og jeg kan mærke
Den Drik, du blanded, er vist ikke slap.
Det maa jeg sande, at den nye Lære
Har Ære af dig. Det var klogt,
Du tog ved den, thi Odin
Ei havde noget Sæde paa sin Bænk,
Som var dig værdigt, og hos Hel
Du havde vel ei Lyst at være.